Fr. Uldall

Fr. Uldall, Johannes Frederik (Fritz) Christian Uldall, 11.2.1839-21.2.1921, arkitekt, arkitekturhistoriker. Født i Fredericia, død i Randers, begravet sst. Efter at have taget præliminæreksamen 1855 i Sorø studerede U. en kort tid ved Polyteknisk læreanstalt, men kom derfra 1857 over til kunstakademiet som han gennemgik til 1863, dog uden at tage afgang som arkitekt. Samtidig var han i tømrerlære (svend 1859) og tegnede hos J. D. Herholdt og Christian Hansen. Som sekondløjtnant ved 11. regiment deltog han med stor bravour i krigen 1864 – bl.a. i træfningen ved Vejle – og bosatte sig n.å. i Randers hvor han levede til sin død. – Allerede som ganske ung var U. stærkt interesseret i vore gamle kirker, og som arkitekt var hans navn særlig knyttet til kirkebyggeriet. Væsentlig i romansk stil har han opført ikke få nye landsbykirker i Jylland, men langt betydeligere er antallet af de gamle kirker han enten har restaureret eller som fx Ut ved Horsens helt har ombygget. Foruden en større istandsættelse af Skt. Mortens kirke i Randers 1869-70 drejer det sig om en 30-40 væsentlig østjyske landsbykirker, reelle men oftest ret hårdhændede arbejder efter det dengang enerådende princip at bygningen skulle føres tilbage til sin oprindelige, romanske skikkelse. Desuden har han opført talrige profanbygninger i Randers.

Jævnsides med sin gerning som udøvende arkitekt udfoldede U. gennem årene en ikke ringe forfattervirksomhed, dels af lokalhistorisk art, således en række afhandlinger om Randers, dels og navnlig af arkitekturhistorisk og arkæologisk karakter. Til det af kirkeministeriet udgivne folioværk Sallinglands Kirker I–II, 1884-93, udførte han opmålingerne og beskrivelserne til 1. bind Rødding Herred 1884 og myreflittig som han var undersøgte og beskrev han i årenes løb mere eller mindre udførligt samtlige jyske landsbykirker, et materiale der efter hans død overgik til Nationalmuseet, med hvilket han stadig stod i livlig forbindelse. Sin udstrakte viden udnyttede han i et par store afhandlinger i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1894 og 1896 om de jyske granitkirkers vinduer og alder som han ligesom Jacob Helms, men i modsætning til forskere som J. B. Løffler og V. Koch anslår til en ret sen tid. Begge er de overvældende rige på stof, men de iagttagelser og slutninger hvorigennem han når sine resultater, virker langtfra altid overbevisende. Hans hovedværk er dog Danmarks middelalderlige Kirkeklokker, 1906 (fot.optr. 1982), der bygger på årelange, omhyggelige undersøgelser af materialet i hele det middelalderlige Danmark der grupperes efter støbere. Mens det til tider kan glippe med tolkningen af de ofte sjusket støbte indskrifter er selve læsningen af dem gennemgående fortrinlig. Dygtig tekniker som han var udgav han 1877 en i sin tid meget benyttet Overslagsbog for Bygmestre, Bygnings-haandvcerkere og Bygherrer (8. udg. 1912) og sammen med A. Ammentorp Lommebog for Haandværkere I–IV, 1894-97. Endelig udgav han 1892 en stamtavle over sin slægt.

Familie

Forældre: stadsfysicus, dr.med., senere etatsråd F. A. U. (1806-73) og Elisabeth J. S. Sick (1809-1900). Gift 1. gang 6.6.1866 i Butterup med Henriette Sophie Torst, født 30.10.1844 på Løvenborg, død 10.3.1874 i Randers, d. af godsforvalter, justitsråd Frederik Christian T. (1797-1869) og Johanne Margrethe Neergaard (1811-55). Gift 2. gang 1.6.1875 i Mejlby med Inger Kirstine Mohnsen, født 23.3.1850 på Kalstrup, Øster Lisbjerg hrd., død 19.10.1940 i Kbh., d. af proprietær Mogens Christensen M. (1816-90) og Else Jensdatter Grosen (1825-99).

Udnævnelser

R. 1898.

Ikonografi

Mal.af P. Hougaard, 1919. Foto.

Bibliografi

Soransk t. III, 1896-99 15f. Axel Liljefalk og O. Lutken: Vor sidste kamp for Sønderjylland, 1904 57 197. [H. C] O[lrik] i Soranerbl. III, 1919 94f. – Papirer i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig