Frands Thestrup, 5.7.1653-17.8.1735, biskop. Født i Dalby, Hindsholm, død i Ålborg, begravet i Budolfi k. sst. Efter som privatist at være blevet student 1670 drog T. straks til Kiel hvor han især studerede hebraisk og filosofi, dernæst vendte han 1672 tilbage til Kbh. Han tog nu fat på det medicinske studium og fik bl.a. privatundervisning i anatomi af Niels Stensen, men valgte til sidst efter sin fars ønske teologien og tog attestats 1673. Han var derpå dekan ved Kommunitetet og alumne på Valkendorfs kollegium indtil han 1675 blev rektor i Nyborg. Da rektorer skulle være magistre udvirkede Griffenfeld en speciel kgl. befaling til at han (med nogle andre) skulle få graden. Som rektor lykkedes det ham at genrejse den forfaldne skole, og han fik tillige øvelse i gejstlig virksomhed her idet han 1680 blev hjælpepræst i byen. 1684 blev han sognepræst i Nakskov (fra 1691 tillige i Branderslev) og 1685 provst i Lollands Nørre herred. I denne egenskab visiterede han ofte på biskop Thomas Kingos vegne, og lagde i sin præstegerning vægt på gennem fredagsprædikener at forklare større dele af Bibelen samt gennem flittige katekisationer med de unge at højne kristendomsundervisningen. 1698 forflyttedes T. til Kbh. som sognepræst ved Helliggejst kirke og blev tillige medlem af direktionen for de fattiges væsen. Til sin nye virkeplads overførte han metoderne fra Nakskov, idet han trods modstand og en vis ringeagt fra sine embedsbrødres side fortsatte sit katekisationsarbejde og fra 1702 holdt offentlig katekisation i sin kirke to gange om ugen. Hans navn er dog særlig knyttet til oprettelsen af en friskole i Helliggejsts sogn, den første af de såkaldte "kirkeskoler", hvori børnene ikke blot fik undervisning men tillige gratis klæder og bespisning.

I de år T. var præst i Kbh. var der en sådan vækst i denne stiftelse at skolen ved hans forflyttelse havde fået sin egen bygning og kunne råde over en kapital på over 5000 rdl. T.s indsats må betegnes som en vigtig milepæl i det københavnske skolevæsens historie. 1709 blev T. udnævnt til biskop i Ålborg, og dette embede beklædte han til sin død. Han udmærkede sig stadig ved stor nidkærhed i sin embedsførelse og glemte ikke sin gamle yndlingstanke, katekisationen. Fra 1712 søgte han at indføre almindelig katekisation i alle stiftets kirker og trådte i den anledning i forbindelse med præsten Christoffer Mumme ved udarbejdelsen af en katekismusforklaring ("De fire biskoppers katekismus", 1721). I sine sidste år måtte han opleve mange genvordigheder som følge af en (anonym) klage over administrationen af Ålborg hospital som han og stiftamtmanden bestyrede. Efter langvarige forhandlinger fik T. dog fuld oprejsning 1732. 1731 deltog han i Christian VI's salving. I trykken har T. ikke udgivet meget ud over en samling latinske brudevielsestaler Tedce nuptiales, 1698, på tysk 1699, et par tidstypiske ligprædikener over mag. Henrik Stampe (1715) og fru Kirstine Beck (1723) og en meget omfattende samling frcdagsprædikener over kolossenserbrevet Christi saliggiørende Kundskab og Christenes hellig Vandring efter Kundskaben, 1735. Dette skrift giver forståelse af T.s fromhedstype, idet han selv siger at han i læren følger de ortodokse tyske teologer, men i lærens anvendelse på det moralske område de engelske opbyggelsesforfattere. En stærkt moraliserende tendens i engelsk stil er også ejendommelig for den ovennævnte katekismeforklaring. Adskillige bibelfortolkninger havde T. udarbejdet i manuskript, men de udkom ikke. Han var en mand med sans for studier og ejede selv et fortræffeligt bibliotek. Ligeledes viste han ved flere lejligheder sin iver for at skaffe andre adgang til benyttelse af studiebøger, således især ved en reorganisation af stiftsbiblioteket i Ålborg. Han var den sidste af de ældre danske biskopper der bar langt skæg, og var i sin alderdom en ærværdig skikkelse ("ret en venerandus senex").

Familie

Forældre: sognepræst, provst Ole Rasmussen T. (1613–73) og Margrethe Kirstine Moth (1612–81). Gift 1. gang 27.4.1682 i Nyborg med Else Mule, født 11.5.1658 i Odense, død 7.1.1697 i Nakskov, d. at sognepræst i Vejlby, siden i Nyborg, provst, mag. Hans Clausen M. (1621–92, gift 2. gang 1684 med Christence Rasmusdatter Backer (ca. 1631–98, gift 1. gang med købmand og rådmand i Næstved Hans Hornemann, død 1680, gift 1. gang 1644 med Abele Pedersdatter Friis, ca. 1597–1654)) og Ellen Christensdatter Wellejus (ca. 1629–81). Gift 2. gang 12.12.1698 i Kbh. med Magdalene Bornemann, født 19.1.1673 i Kbh., død 15.7.1715 i Ålborg (gift 1. gang 1693 med kvæsthusforvalter og rådmand i Kbh. Morten Nielsen, 1634–97, gift 1. gang 1664 med Alhed Didriksdatter, 1632–92), d. af professor, senere borgmester i Kbh., dr.jur. Cosmus B. (1637–92) og Dorothea Worm (1644–1707). – Far til Mathias de T.

Ikonografi

Stik af M. Bernigeroth, 1735, efter mal. af J. Thrane. Mal.

Bibliografi

Selvbiografi i Kirkehist. saml. 5.r.V, 1909–11 1–25. -Erich Pontoppidan: Annales ecclesiæ Danicæ IV, 1752 202–05. Gerhard Treschow: Danske jubellærere, 1753 (faks.udg. 1980) 110–15. Chr. Giessing: Nye saml. af jubellærere I, 1779 (faks.udg. 1978) 472–85. H. F. Rørdam i Kirkehist. saml. 2.r.VI, 1872–73 841–53; 3.r.VI, 1887–89 441f 571–76 (breve). D. H. Wulff sst. 4.r.II, 1891–93 324 327 330 447–49 (brev). L. Koch sst. 5.r.I, 1901–03 199 205 366; III, 1905–07 283 286; IV, 1907–09 395–97 (brev): 6.r.III, 1939–41 197–200. Bj. Kornerup sst. 574–601 og VI, 1948–50 252. Joakim Larsen: Bidrag til Kbh.s offentlige skolevæsens hist., 1881 7f. G. L. Grove i Pers. hist. t. 5.r.V, 1908 259. Jens Bircherod sst. 9,r.II, 1929 159 169. C. Klitgaard sst. 11 .r.III, 1942 17f 22 24f 28 33 35f. Paul G. Ørberg sst. 15.r.V, 1971 184. Bj. Kornerup og Vilh. Lorenzen: Ålborg stiftshospitals hist., 1931–39 især 199–209 228 230f 269 270. Michael Neiiendam: Erik Pontoppidan II, 1933. Samme: Kbh.s kirkeskolers krønike, 1941 26 28–31 34.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig