Frants Hildebrand

Frants Hildebrand, Frants Paulin Hildebrand, 13.11.1842-1.4.1898, violinist. Født i Kbh. (Helligg.), død sst., begravet sst. (Ass.). H. fik tidligt undervisning i violin- og klaverspil og optrådte allerede som tiårig. Efter nogle år senere forgæves at have forsøgt ved konkurrence at komme ind i Det kgl. kapel fortsatte han studierne hos Vald. Tofte, blev medlem af H. C. Lumbyes orkester og var som soloviolinist med på dette orkesters rejse til Berlin 1867. Han forblev i Berlin, men fulgte allerede 1868 en kaldelse til at indtræde i det kejserlige russiske kapel i St. Petersborg som kejserlig kammermusikus, og opholdt sig her indtil 1893. Gennem mange år var han lærer ved St. Petersborg musikskole og afslog et tilbudt professorat i bratschspil ved det kejserlige konservatorium. Han nød almindelig anseelse i Rusland, og især hans arbejde for kammermusikkens fremme var meget påskønnet. 1870 oprettede han en kammermusikforening hvor der årlig afholdtes tolv koncerter med fortrinlig assistance, ofte også af danske (Frederik Hilmer, Anton Svendsen, Edmund Neupert, Ove Christensen o.fl.); den havde ca. 300 medlemmer og udsatte præmier for særlig fremragende kammermusikalske værker. H. var desuden bratschist i det kejserlige musikselskabs kvartet. Selv om H. jævnlig, navnlig om sommeren, opholdt sig i Danmark optrådte han her yderst sjældent; til gengæld imponerede han de få gange han lod sig høre ved sin tones skønhed og sin sobre teknik. Sine sidste år tilbragte han alvorligt syg i Danmark. – En bror Richard Nicolai Hildebrand (1849–1927) var violoncellist og opholdt sig også en årrække i St. Petersborg (til 1901) som lærer og broderens hjælper i arbejdet i kammermusikforeningen.