Frantz Ulfeldt

Frantz Ulfeldt, 30.10.1601-14.7.1636, rigsgreve, 1601-36, officer. Født på Ulfeldtsholm (Holckenhavn), død i Hersfeld i Hessen, begravet i Kværndrup k. I sin ungdom rejste og studerede U. mange år i europæiske lande. 1618 var han immatrikuleret ved universiteterne i Geneve og Orleans, 1620-21 var han i Paris og London, og 1624 var han immatrikuleret i Padova. 1625 blev han ritmester i Christian IVs hær i Tyskland ved hertug Bernhard af Sachsen-Weimars regiment, blev n.å. oberstvagtmester (major), deltog i slaget ved Lutter am Baremberg, senere i markgreven af Baden-Durlachs landgang i Holsten og under Henrik Holck i Stralsund. Efter fredsslutningen 1629 fulgte han Holck i kejserlig tjeneste som oberstløjtnant i Holcks fodregiment, som han herefter førte i en række kampe mod svenskerne, bl.a. ved Lützen; siden købte han et kyradsérregiment og udnævntes til oberst. Han var hos Holck ved dennes dødsleje og overtog og forseglede hans efterladenskaber på stedet. I nær tilslutning til A. von Wallenstein under dennes konspiration mod kejseren blev han 1634 generalfeltmarskal. Mens Wallenstein med sine regimenter marcherede mod Eger for at søge tilslutning til svenskerne stod U. med sit regiment ved Donau, mellem Passau og Linz og fik ordre til at støde til Wallenstein i Eger eller, hvis dette var ugørligt, at rejse egnens befolkning og naboregimenterne til oprør mod kejseren. Han var imidlertid under så skarp observation af de kejsertro regimenter at han ikke kunne røre sig, og få dage efter, 26.2., blev Wallenstein myrdet i Eger af sine egne officerer. I brev til Christian IV 11.3. fralagde U. sig deltagelse i Wallensteins planer og stemplede denne og sine tidligere fæller som rebeller og menedere. Han var blandt dem der "hverken modtog den kejserlige nåde eller angrede sin synd" og blev medinddraget i processen mod Wallensteins tilhængere, men må have forstået at klare sig, for n.å. ophøjedes han i rigsgrevestand. Hans godser i Bøhmen erhvervedes af hans bror Corfitz.