Franz Nachtegall

Franz Nachtegall, Vivat Victorius Fridericus Franciscus (Franz) Nachtegall, 3.10.1777-12.5.1847, gymnastikpædagog. Født i Kbh. (Garn.), død sst. (Trin.), begravet sst. (Ass.). N.s forældre sad i små kår, men var indstillet på at hjælpe deres flittige søn frem således at han kunne nå en højere social placering. 1794 blev han "med fordelagtige vidnesbyrd og bedste karakter" student fra Schouboes institut, tog filosofikum og begyndte at studere teologi. Da faderen døde 1796 måtte studierne afbrydes for at moderen kunne underholdes. Indehaveren af Schouboes institut, F. C. Schouboe, blev formynder for N. og skaffede ham stilling som lærer ved instituttet hvor han efterhånden påtog sig så megen undervisning, at det begyndte at gå ud over hans helbred. Selv oplyser N. at det ofte drejede sig om 14-15 timers undervisning daglig. Dette i forening med en tilfældig læsning af det i 1793 af J. C. F. GutsMuth udkomne værk Gymnastik für die Jugend fik N. til at se hvilke muligheder der lå i gymnastikken for ham selv personlig og for folket som sådan. N. fik nogle andre unge studerende gjort interesserede og begyndte sammen med dem i begyndelsen af 1798 at dyrke gymnastiske øvelser. 1799 modtog han et tilbud om at undervise i gymnastik på det ansete Hofpræst Christianis opdragelses-institut. Tidspunktet for igangsættelse af disse aktiviteter var velvalgt. N. mødte mange steder en positiv interesse for legemsøvelser. S.å. oprettede han et privat institut for ungdommens fysiske uddannelse – det første af sin art i Europa – hvor der meget snart gik 150 elever. Kronprinsen, den senere Frederik VI, hvem GutsMuths bog i øvrigt var tilegnet, besøgte N.s institut og blev begejstret for det han så og beholdt resten af livet en usvækket interesse for N. og dennes arbejde. 1800 begyndte N. at holde offentlige forelæsninger på Blågårds skolelærer-seminarium om gymnastikkens metodelære. Med kronprinsens hjælp blev N. nu tilknyttet undervisningen i gymnastik på flere militære skoler, således Dansk militair-institut, Søecadetacademiet, Landcadetacademiet og Artilleri-cadet-instituttet. N. gennemførte ved disse på trods af en del modstand fra ældre officerer svømning, ligesom han anvendte voltigeringer i forbindelse med bajoneteksercits. I 1804 ansøgte han konsistoriet om uden betaling at måtte afholde forelæsninger som lektor i gymnastik ved Kbh.s univ. Ansøgningen blev ikke imødekommet hvorefter kronprinsen efter indstilling fra hertugen af Augustenborg, der var universitetets patron og hvis sønner havde modtaget gymnastikundervisning hos N., gennemførte N.s udnævnelse s.å. til professor i gymnastik. Ligeledes s.å. oprettedes Det militære gymnastik institut med N. som leder. Instituttet skulle uddanne gymnastiklærere til brug inden for militæretaterne. Til denne undervisning autoriseredes en af N. udarbejdet lærebog der kom 1805, og som siden fulgtes op af en lang række reglementer, ligeledes udarbejdet af N. Den senere svenske gymnastikpædagog P. H. Ling opholdt sig 1799-1804 i København og gik som elev hos N. Ling skabte senere et gymnastiksystem ("det svenske") der i nogen grad udkonkurrerede det af N. praktiserede ("det danske") hvad der utvivlsomt må have skabt ærgrelse hos N. Efter etableringen af det militære gymnastikinstitut foretog N. en studierejse til udlandet, og efter hjemkomsten blev N.s øvrige aktiviteter udvidet med igangsættelsen af et institut til uddannelse af civile lærere.

Under indtryk af N.s virke blev gymnastik indført som fag ved skoleloven af 1814, men slog ikke igennem umiddelbart, vel nok som følge af det ringe antal uddannede gymnastiklærere samt den almindelige økonomiske afmatning, der i øvrigt bevirkede at undervisningen i gymnastik på flere af de militære uddannelsesinstitutioner måtte indskrænkes eller standses. N. blev afskediget som forstander for det militære gymnastik institut, men fortsatte som ulønnet overinspektør. Først 1821 blev det muligt igen at tage aktiviteterne op i nogenlunde samme omfang. N. blev udnævnt til direktør for gymnastikken og tillagt militær rang. Hans opgave var inspektionen af gymnastikundervisningen inden for hærens afdelinger, og han udarbejdede som sådan årlige indberetninger der giver udmærket indtryk af gymnastikkens indførelse og accept i Danmark. Ved en anordning søgte man i 1828 for alvor at få gymnastikken indført i folkeskolerne i hvilken forbindelse en af N. udarbejdet lærebog autoriseredes. Lignende ordninger henstilledes over for de lærde skoler. 1838 søgte N. uden held at få indført pigegymnastik i Danmark og oprettede en afdeling ved gymnastikinstituttet hvor gymnastiklærere til denne undervisning skulle uddannes. Tiden var imidlertid ikke moden til denne idé. En del af forklaringen på de gunstige resultater N. opnåede var utvivlsomt kongens støtte. Dette bevirkede til gengæld at N.s indflydelse dalede kraftigt efter kongens død 1839. Ledelsen af gymnastikinstituttet gik fra 1842 over til andre, selv om N. formelt fungerede som direktør for gymnastikken indtil sin død. Fra denne sidste periode stammer en (utrykt) fremstilling af hans virke 1799-1840 (Kgl.bibl. Ny kgl. saml. 1361, 2°) hvori han opremser alle de resultater han har nået. N. må karakteriseres som den danske gymnastiks fader. Han var en fremragende organisator og forstod samtidig at skabe den fornødne interesse for sine ideer blandt landets ledende mænd hvad der lettede ham vejen. Det lykkedes på en ejendommelig måde for N. at få sine almennyttige ideer om at gøre det danske folk sundt til at gå i spand med hans personlige ambitioner, samtidig med at han rent faktisk viste forsigtighed og mådehold i betragtning af den position han kom til at indtage. N. har æren af indførelsen af gymnastik såvel i skoleundervisningen som i den militære uddannelse i Danmark. Når den gymnastik N. stod for tabte terræn til den lingske gymnastik skyldtes det nok at N. først og fremmest var organisator, pædagog og formidler af andres synspunkter i højere grad end en original begavelse der brød nye veje inden for gymnastikken.