Frederik, Friedrich, 24.5.1771-24.2.1845, prins af Hessen-Kassel, officer. Født i Slesvig, død på Panker, begravet i Giekau. Syv år gammel fik F. patent som oberst, 1784 blev han generalmajor, 1791-1800 var han deputeret i generalitets- og kommissariats-kollegiet, fra 1795 som første deputeret; 1795 blev han generalløjtnant, 1800 inspektør over infanteriet i hertugdømmerne og guvernør i Rendsborg fæstning, 1808 general af infanteriet. 1788 havde han fulgt faderen og kronprinsen ved det kortvarige felttog i Sverige, og 1801 havde han ledet besættelsen af Lübeck. Ved opstillingen af en hær i Holsten 1805 kommanderede han en division, og da kronprinsen før det engelske angreb på Kbh. 1807 rejste til Sjælland, fik F. overkommandoen i Holsten. Efter Kbh.s kapitulation blev han præses i den i denne anledning nedsatte undersøgelseskommission, blev guvernør i Kbh., fik kommandoen over en division og n.å., mens kronprinsen var i Kiel, overkommandoen på Sjælland og var udset til at kommandere det til angreb på Skåne samlede korps. Efter den almindelige opfattelse der også deltes af kongen var F. allerede da den af generalerne der besad de bedste feltherreegenskaber. Da kongen efter freden i Jdnkoping 1809 fattede mistanke til statholderen i Norge Christian Augusts (1768-1810) forhold til Sverige, sendte han F. op til Norge som kommanderende general i det søndenfjeldske, og da Christian August 1810 rejste til Sverige som svensk tronfølger, blev F. vicestatholder og præses i den midlertidige regeringskommission. Med nogen ret tvivlede man i Kbh. om hans evner som leder i tilfælde af krig med Sverige efter at Bernadotte var blevet valgt til svensk tronfølger, og F. anmodede selv april 1813 om i et sådant tilfælde at få en kommandopost på Sjælland eller i Holsten. I maj sendtes tronarvingen Christian Frederik (Christian VIII) som statholder til Norge, mens F. stilledes frit over for om han ville beholde sin militære stilling der, hvad dog ingen af de to prinser synes at have ønsket, og mod slutningen af maj forlod F. Kristiania.

Mod slutningen af juli s.å. overtog F. i Holsten den "bevægelige Division" der var underlagt marskal L. N. Davout. Her lykkedes det ham at dæmpe en i korpset udbredt uro og genrejse disciplinen. Nogen egentlig instruks for sit forhold til Davout og under det forestående felttog, da korpset (fra aug.) medinddroges i fægtningerne på begge sider grænsen, havde han ikke fået, og først mod slutningen af nov. fik han nogenlunde bestemte anvisninger. – Efter en række mindre fægtninger måtte korpset opgive stillingen bag Trave og søge at nå hovedfæstningen i Rendsborg, før det af den stærkt overlegne fjende forhindredes deri. Efter et sammenstød 10.12. ved Sehested drog korpset ind i Rendsborg. Da kongen tvivlede om muligheden af at forsvare halvøen og F. selv efter nogen vaklen anså det for bedst at indskrænke sig til forsvaret af selve Rendsborg, rådede han til fred, men overvældede alligevel kongen med bebrejdelser for at være gået bag Lillebælt og sluttede en skrivelse af 2.1.1814 med ordene: "Gud forlade den det, der raadede Deres Majestæt til at gaa bag Lille Bælt. Han har opofret sit Fødeland, Armeens Ære og Deres Majestæts Sikkerhed!"

1814 blev F. kommanderende general i hertugdømmerne og n.å. fik han kommandoen over det korps der sendtes mod Napoleon efter tilbagekomsten fra Elba. Korpset returnerede dog fra Bremen efter slaget ved Waterloo. Da Danmark senere s.å. skulle stille et korps til okkupations-hæren ved den franske grænse fik F. efter anmodning kommandoen over dette. Under udkommandoen 1816-18 havde F. vedblivende overbefalingen i hertugdømmerne og beholdt den efter hjemkomsten, med bolig i Rendsborg, indtil han ved faderens død 1836 blev feltmarskal, statholder og overpræsident i provinsialregeringen med bopæl på Gottorp slot. Umiddelbart før hærreduktionen 1842 afgik han efter ansøgning fra sine stillinger og tog ophold på slottet Panker.

Familie

Forældre: landgreve Carl af Hessen-Kassel (1744-1836) og Louise af Danmark (1750-1831). Gift 21.5.1813 i Kristiania med baronesse Clarelia Dorothea Brockdorff, født 16.1.1778 på Rohlsdorf, død 24. 8.1836 i Rendsborg (gift 1. gang 1794 med kaptajn, overkrigskommissær baron Andreas Ernst Christian Liliencron, 1774-1823; ægteskabet opløst 1798), d. af gehejmeråd Detlev B. til Rohlsdorf (1709-90, gift 1. gang 1733 med Anne Emerentia Ahlefeldt, 1705-ca. 50) og Henriette Frederikke Blome (1735-1818). – Bror til Louise Caroline og Marie (1767-1852).

Udnævnelser

Bl.R. 1801. Storkommandør 1813.

Ikonografi

Tre silhouetter, de to af F. som barn (Fr.borg). Afbildet på Haffners mal. af selskab, 1794 (Jægerspris). Tegn. af H. P. Feddersen. Stik af A. Flint. Mal. tilskr. Jens Juel (Vækkerø). Maleri (Eidsvoldgalleriet). Mal. af C. F. Voigt (Nasjonalgalleriet, Oslo). Mal. af N. Moe (Fr.borg), formentlig den kopi efter Grøger, Moe udstillede 1824; mal. i samme type (Adolphseck ved Fulda). Litografi af J. F. Fritz, 1839, efter mal. af C. Riebe. Relief af H. V. Bissen, 1839. Mal. af F. Copmann (Glücksborg), kopi i brystbillede (Fr.borg). To min., den ene udført af baron Liliencron (Rosenborg). Træsnit af H. P. Hansen.

Bibliografi

Medd. fra krigsark. I-IX, 1883-1902. – C. B. Dunker: Gamle dage, 1871 (ny udg. Kria. 1909). Carl Th. Sørensen: Kampen om Norge i 1813 og 1814 I–II, 1871. Samme: Bernadotte i Norden I-III, 1903-04. L. F. Brock i Hist. t. S.r.III, 1881-82. Axel Linvald: Kronprins Fr. og hans regering, 1923 405-07. – Tjenstligt udarb. (samtidig) fremstilling af forholdene ved korpset i Frankrig 1816-18, manus, i Hærens ark., Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig