Frederik Christian Sevel, 24.5.1723-10.10.1778, jurist, dommer. Født i Kbh. (Frue), død sst. (Petri), begravet i Petri k. Efter 1739 at være blevet privat dimitteret til universitetet bestod S. 1742 den juridiske eksamen og studerede derefter tre år i udlandet, først i Halle, senere i Jena, hvor han 1745 erhvervede den juridiske licentiatgrad på afhandlingen Dissertatio juridica sistens notitiam juris feudalis Dano-Norvegici. Efter sin hjemkomst blev han 1746 fuldmægtig ved kammerrettens justitssekretærkontor og tillige tjenstgørende i kammerarkivet. 1749 blev han dr.jur. på en afhandling om odelsretten, og 1751 udnævntes han til notar ved det juridiske fakultet. Som sådan gjorde han fortrinlig fyldest, især ved udarbejdelsen af de responsa som indhentedes hos fakultetet, og han opnåede derfor beskikkelse som ekstraordinær juridisk professor 1756. Et kgl. reskript af 1767 bestemte at han som membrum facultatis juridicae skulle tage del i samme fakultets forretninger; men hans akademiske virksomhed har næppe nogen sinde lagt større beslag på hans tid. Således holdt han vistnok ingen forelæsninger bortset fra det første semester efter at han var blevet beskikket som professor, og der er ikke bevaret andre videnskabelige arbejder fra hans hånd end de ovennævnte afhandlinger og nogle fakultetsresponsa som udgaves i forening med Henrik Stampes 1782 af Lauritz Nørregaard. Derimod gjorde S. en betydelig indsats i andre juridiske stillinger. 1754 blev han søkrigsprokurør og titulær justitssekretær ved kammerretten, 1759 justitssekretær og brevkammerskriver (arkivar) ved rentekammeret og 1765 tillige generalauditør ved søetaten og assessor i overadmiralitetsretten samt assessor i højesteret. 1771 afskedigedes han fra sine stillinger i rentekammeret, og n.å. måtte han også afgive generalauditørembedet. Til gengæld udnævntes han til deputeret i admiralitets- og kommissariatskollegiet. Fra 1773 til sin død var han ekstraordinær assessor i højesteret. 1772 var han medlem af inkvisitionskommissionen i sagen mod J. F. Struensee og E. Brandt, og 1773 ordnede han sammen med justitiarius i højesteret baron Jens Juel Vind Kurantbankens overgang til en kgl. bank. – S.s betydelige bogsamling bortsolgtes ved auktion 1779–81. – Virkelig justitsråd 1767. Etatsråd 1769. Virkelig etatsråd 1773. Konferensråd 1776.

Familie

Forældre: sognepræst i Asminderød og Grønholt, professor designatus Hans Just Sørensen S. (1694–1728) og Anna Beate Hansdatter Dreier (1691–1771). Gift 1. gang 29.11.1754 i Kbh. (Nie?) med Anna Catharina Svane, født 1729 i Kbh., død 21.6.1764 sst. (Nie.?), d. af renteskriver, kammerråd Elias S. (død 1758) og Anna Christine Jørgensen (død 1764). Gift 2. gang 11.4.1766 i Kbh. (Holmens) med Sophie Elisabeth Weyse, født 29.6.1726 i Kbh., død 10.8.1776 sst. (Petri), d. af deputeret i søetatens kommissariat, justitsråd, senere etatsråd Daniel Benjamin W. (1683–1730) og Ingeborg Christina Justsen (1705–75).

Ikonografi

Afbildet på stik af Struensees forhør af J. og M. Haas, 1772.

Bibliografi

Medd. fra rentekammerark., 1871 XXXVIIf LVIIf. -Progr. fun. univ. Hafn., 1749 (overs, i Kbh.s nye tid., 1750 209f). G. L. Baden: Den danske og norske lovkyndigheds hist., 1809 98f. Efterl. optegn, af generalfiskal Peter Uldall, 1914 (fot. optr. 1969) = Memoirer og breve XXI 4. Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm I-II, 1915–30.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig