Frederik Faber

Frederik Faber, Friderich Faber, Fritz Faber, 21.4.1796-9.3.1828, zoolog. Født på Henneberg ladegård ved Fredericia, død i Horsens, begravet sst. F. blev student fra Metropolitanskolen og 1818 cand. jur. Han havde allerede som skoledreng interesseret sig for naturhistorie, samlet fugle, gjort optegnelser om deres trækforhold, og som 19-årig student udgav han en lille skolebog Indledning til Dyrlæren der dog næppe vandt større udbredelse. På grund af sine naturhistoriske interesser lykkedes det ham at opnå offentlig støtte til en rejse til Island 1819-21. Efter hjemkomsten udgav han Prodromus der isländischen Ornithologie, 1822, der udbyggedes med en række afhandlinger, Beyträge zur arctischen Zoologie, og en kommenteret oversættelse til tysk af det ornitologiske afsnit af Mohrs islandske naturhistorie, publiceret 1824-27 i de tyske tidsskrifter Ornis og Isis. I disse arbejder har F. givet en grundig redegørelse for de islandske fugle og deres levevis. 1825-26 kom hans store håndbog Über das Leben der hochnordischen Vogel, en fuldkommen oversigt over især de nordiske svømmefugles biologi der i ganske overvejende grad er bygget på F.s egne iagttagelser. Bogen er iøvrigt meget filosofisk og viser den påvirkning F. har fået af tysk naturfilosofi. De danske fugle er behandlet i Ornithologiske Noticer samt i arbejder om fuglelivet på tre Kattegatøer og i Nordjylland. Derudover har F. udarbejdet en større oversigt over Islands fisk, Naturgeschichte der Fische Islands, 1829 og mindre afhandlinger om forskellige danske fisk og om hvalers (især marsvins) "blæst". F. var 1822 blevet udnævnt til regimentskvartermester og auditør ved rytteriregimentet i Horsens og beklædte denne stilling til sin død. Når man tager i betragtning at han ingen naturhistorisk uddannelse havde, at hans embede lå fjernt fra hans interesser, og at han kun blev 31 år var hans bidrag til nordisk faunistik både omfangsrige og betydelige. Han var en omhyggelig iagttager og var i sine betragtninger over forholdet mellem art og race forud for sin tid, men hans arbejder er, som de fleste af samtidens, noget tyngede af overdreven systematiseren. Han korresponderede med adskillige af tidens zoologer, fx den ældre J. Reinhardt, som han i sin forskning og indstilling mindede en hel del om.