Frederik Fabricius

Frederik Fabricius, 22.9.1789-13.11.1873, bibliotekar, forfatter. Født i Kbh. (Frels.), død sst. (Frue), begravet sst. (Ass.). F. blev student 1808 fra Metropolitanskolen og begyndte at studere teologi, men opgav hurtigt ethvert fagligt studium til fordel for frie litterære sysler og fik, foruden at være optaget i Bakkehuskredsen, tre faste tilknytningspunkter: Det kgl. bibliotek, Regensen og Studenterforeningen. Som biblioteksmand (1823 volontør, 1835 sekretær) fik F. først overdraget tilsynet med den naturvidenskabelige litteratur i bibliotektets udenlandske afdeling, men kom derfra til danske afdeling som dengang endnu ikke var katalogiseret. Både ved sin utrættelige hjælpsomhed og sit omfattende bogkendskab blev han derfor en næsten uundværlig støtte for samtidens danske litteraturforskere. Et smukt vidnesbyrd herom er udtalt af N. M. Petersen der i sin litteraturhistorie forsikrer at "uden F. veed jeg ikke, hvorledes det skulde have gaaet mig; jeg havde vel opgivet det hele". Særdeles nyttig var vel også den række Bogfortegnelser som F. med sin "ufortrødne, men næsten dræbende flid" udarbejdede for årene 1841-58. Endvidere syslede F. flittigt med bibliotekets danske portrætsamling og fik selv efter sin officielle afsked 1861 lov til vedblivende at arbejde på biblioteket som en slags privat assistent. – Allerede 1831 have F. overtaget det nyoprettede embede som viceprovst på Regensen og vedblev til sin død – til sidst kun kendt under tilnavnet "Gamle Brice" – at være det forstående og sagtmodigt formidlende mellemled mellem regensprovsten og alumnerne. Skønt han tidligt blev stokdøv bevarede han længe et strålende humør, en kærlighed til ungdom og liv og en ejendommelig forening af gammelliberal tankegang og studentikost frisind.

F. virkede som lærer ved Vestre Borgerdydskolen 1812-17 og 1820-37. 1820 deltog F. i stiftelsen af Studenterforeningen hvor han derefter blev senior 1823-30, og en særlig plads i foreningens historie vandt han som studenterdigter. Først med to (utrykte) fortællinger som han selv oplæste, Studenterklubben, 1821 og Prins Casimir eller det udpebne Syngestykke, 1822, der var bygget over en episode i Det kgl. teater. Dernæst tre komedier der for første gang gjorde den danske student til scenisk hovedfigur, List og Magt eller Det var som Fanden, 1833, delvis genopført ved hundredeårsjubilæet 1933, Aéronauterne eller Vrøvlerejsen, 1836, og Harlequin Cosmopolit eller Kjærlighed uden Examen, spillet 1837 på Vesterbros teater af en privat studenterkreds og s.å. udgivet af Studenterforeningen. De tre stykker hvormed F. skabte den danske studenterkomedie tilsigtede i første række at være en akademisk revy med aktuelle hentydninger og blev derved mere forløbere for Carl Plougs atellaner end for C. Hostrups sangspil. F. oversatte flere lystspil til Det kgl. teater og udgav desuden en Samling af Fædrelandshistoriske Digte, 1836 (3.udg. 1867) og et udvalg af Holbergs Epistler, 1858.