Frederik Gersdorff (officer)

Frederik Gersdorff, Frederik (Friedrich) Gersdorff, 11.1.1651-6.5.1724, officer. Født i Norge, død på Kærgård ved Ribe, begravet i Hunderup k. G. stod 1662-74 i nummer som fænrik ved to af faderens regimenter i Norge, men var som ung i hollandsk og spansk tjeneste. Indtil foråret 1677 var han derefter ritmester i Norge, og herefter fulgte han som volontær felttoget i Skåne, fra 1678 som major og kar. oberstløjtnant. Ved fredsslutningen 1679 blev han reduceret, men n.å. udnævnt til oberstløjtnant, 1683 til kar., 1684 til virkelig oberst og regimentschef. 1693' blev han brigader og 1699 generalmajor i Norge, men allerede n.å. inspektør over infanteriet i Jylland og Fyn. April 1703 beordredes han som næstkommanderende ved hjælpekorpset i kejserlig tjeneste i Italien. Sommeren 1704 indtraf han ved korpset der da stod i Ungarn. 1704-05 var korpset i vinterkvarter i Tyskland. Senere på året 1705 var det atter i Ungarn og høstede hovedæren i kampen ved Szibo 11.11. hvor G. førte de danske dragoner og ryttere. N.å. blev G. midlertidig øverstkommanderende. Han ansøgte kongen om forfremmelse til generalløjtnant og chef for korpset eller anvendelse andetsteds. Han var dog for lidt hofmand, for meget ligefrem soldat til at være velset ved hove – i øvrigt ej heller ældst generalmajor – og kongen gav kommandoen til generalløjtnant greve Fr. Ahlefeldt-Laurvig(en) der først 1707 ankom til korpset, så G. vedblivende beholdt kommandoen. Ved Ahlefeldts død 1708 blev G. endelig generalløjtnant og chef, førte korpset i et kortvarigt felttog og vendte derefter hjem til Danmark 1709. – Ved hærens landgang i Skåne s.å. kommanderede G. avantgarden, men blev allerede i dec. s.å. udkommanderet til hjælpekorpset i Flandern hvor han som næstkommanderende, deltog i felttogene indtil 1714, da han førte den hollandske del af korpset hjem til Danmark og hermed afsluttede en 50-årig løbebane som soldat. – G. var ejer af Bramstrup (Åsum hrd.) på Fyn, Lindved og Urup (Vor hrd.) og Kærgård (Gørding hrd.) i Jylland, på hvilken sidste han mest opholdt sig. – Gehejmeråd 1714.