Frederik Hansen (redaktør)

Frederik Hansen, Frederik Christian Hansen, 22.7.1861-4.11.1915, redaktør. Født i Bellinge ved Odense, død på Frbg., begravet i Kbh. (Vestre). H. blev student 1880 fra Odense, tog filosofikum 1881, arbejdede derefter ved højres generalkorrespondance og blev politisk referent ved Fædrelandet i dets sidste periode og ved Dagens Nyheder. Han gjorde bekendtskab med Henning Matzen der udså ham til redaktør af højres nye dagblad Avisen som skulle tage det op med den lettere oppositionspresse. Med ægte tro på sin sag, hensynsløst, hårdhudet kampmod og sikker sans for den taktik, øjeblikket krævede, gik den 22-årige i gang med opgaven; under den hårdeste brydningstid i dansk politisk historie gjorde han partiets grovere arbejde, både på sin redaktørpost (1883-96, siden 1891 som bladets ejer) og som agitator og organisator i hovedstaden og ude i landet. Modstandernes uvilje og hån mod "Frederik" kulminerede da han 1892 stilledes op i Kbh.s 5. kreds mod socialdemokraten P. Holm og førte en valgkampagne af næsten amerikansk karakter. 1895, da en ny kredsordning havde gjort 5. kreds endnu mere socialdemokratisk, måtte han atter påtage sig uriasposten som kandidat; hverken da eller senere (han opstilledes 1898 i 4. kreds) opnåede han en stilling inden for partiet der svarede til hans indsats. Han anerkendtes vel for sin journalistiske evne – både som skribent og som omsorgsfuld tilrettelægger af bladstof – for sit retsind og for sin loyalitet, men hans form virkede stødende også blandt meningsfæller og underordnede; at lempe og akkordere formåede han ikke. Det måtte da synes naturligt at han, der i tiden efter forliget 1894 havde nærmet sig det moderate højre, atter som redaktør af Vort Land siden 1900 tog det mere intransigente stade. Politikens vanskelige stilling efter systemskiftet som halvt modvilligt regeringsorgan måtte begunstige et nyt oppositionelt hovedstadsblad, og i et par år arbejdede H. også Vort Land godt frem i offentlighedens opmærksomhed; men han fik aldrig tilstrækkelig støtte i partiet hvis metoder ikke længere var hans, og han førte efterhånden kampen med svindende humør og fortrøstning. Da hans helbred desuden var undergravet, trådte han 1914 tilbage fra redaktionen.