Frederik Heiberg

Frederik Heiberg, 28.6.1850-8.12.1918, døvstummepædagog. Født i Kbh. (Trin.), død sst., begravet sst. (Ass.). H. blev student 1870 fra Metropolitanskolen og cand.teol. 1877. Opvokset sammen med fingertalende døvstumme børn var han fra sin barndom fortrolig med tegnsproget, og allerede 1873 begyndte han at undervise på døvstummeinstituttet og vedblev hermed til 1879 da han blev residerende kapellan i Karby på Mors. 1883 blev han sognepræst i Gedsted og Fjeldsø og 1880 i Junget og Torum. Ved R. Malling-Hansens død udnævntes han 1890 til forstander og præst på det institut han kendte så godt, og styrede det med megen dygtighed til sin død som en ualmindelig punktlig og dygtig administrator. Hans virksomhed satte varigt spor især på to områder. 1895 fik han Statens kursus for stammende og andre talelidende knyttet til instituttet, udskilt igen 1920 som Statens institut for talelidende. Som teolog og præst følte H. nødvendigheden af at der tilvejebragtes en kirkelig særforsorg for voksne døvstumme. Han begyndte med et frivillighedsarbejde og holdt gudstjenester på tegnsprog på forskellige steder i Vestjylland og medvirkede til at der 1901 blev ansat en særlig døvstummepræst i Kbh., hvorfra gudstjenesterejser skulle gøres til provinsbyerne. Fra 1904 fik menigheden i Kbh. egen kirke.