Frederik Henrik Vilhelm

Frederik Henrik Vilhelm, Friedrich Henrik Vilhelm, 15.3.1747-13.3.1779, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg. Begravet i Glücksborg (Slotskapellet). Efter faderens eksempel trådte F. i dansk krigstjeneste, blev 1767 kaptajn, 1768 oberst i kavaleriet og 1776 generalmajor. Han tiltrådte som hertug ved faderens død 1766 – han skal have proklameret sin tiltrædelse fra en tønde i stalden -men døde selv uden arvinger. Ved hans død hjemfaldt lenet efter den med de efterlevende sønderborgere trufne overenskomst af 1764 til kronen. Efter hans enkes død tildeltes titlen Glücksborg hertug Vilhelm af Sønderborg-Beck.

Familie

Forældre: hertug Frederik af Glücksborg (1701-66) og Henriette Augusta af Lippe-Detmold (1725-77). Gift 9.8.1769 i Saarbrucken med prinsesse Anna Caroline af Nassau-Saarbrücken, født 31.12.1751 i Saarbrücken, død 12.4.1824 på Glücksborg, (gift 2. gang 1782 med hertug Frederik Carl Ferdinand af Braunschweig-Lüneburg-Bevern, 1729-1809), d. af fyrst Vilhelm Henrik af Nassau-Saarbrücken (1718-68) og grevinde Sophie Christine Charlotte Friederike v. Erbach-Brenbach (1725-95).

Udnævnelser

Bl. R. 1773.

Ikonografi

Mal. af Poul Ipsen (Fr. borg). Stik af A. Støttrup ca. 1776.

Bibliografi

Joh. Chr. Gude: Bericht von der Halbinsul Sundewitt, Flensb. 1778 173f.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig