Frederik Kiærskiold

Frederik Kiærskiold, Frederik Kiærskiold (Kiær), 1675-12.12.1738, godsejer. Født i Guldbæk, Øster Hornum sg, død i Børglum k. K. var antagelig først skriver på et godskontor og blev 1698 ridefoged på Bonderup ved Ringsted; 1703 og 1707 var han fuldmægtig hos amtsforvalteren i Ålborg og derefter i nogle år forpagter på Krastrup ved Løgstør. Sandsynligvis tjente han penge ved spekulation med skattekornet, arvede vist også nogen formue som han forøgede ved ejendomshandel, så han 1715 kunne købe godset Børglum kloster. I de følgende år var han medlem af flere kgl. kommissioner og 1722 af en kommission til undersøgelse af en toldsvigsag i Viborg, hvilket bragte ham i forbindelse med oversekretær Frederik Rostgaard som fik ham adlet 1722. Da Rostgaards embedsforhold undersøgtes 1725, blev K. anklaget for at have givet Rostgaard 1000 rdl., og hans adelskab kasseredes, ligesom han idømtes bøder på 3000 rdl. 1735 blev han adlet på ny under navn Kiærskiold. Sine godsbesiddelser udvidede han med Hegnet i Salling, Halkær ved Nibe, Baggesvogn og Hæstrupgård i Vendsyssel og Ågård i Han hrd. samt meget strøgods. 1722 restaurerede han Børglum klosterkirke som han 1734 forsynede med det nuværende inventar i rokokostil. K. var som mange fra bondestanden udgåede godsejere, i hvert fald ifølge overleveringen, ret hård over for fæsterne, men en kraftig forsvarer for dem over for alle andre. – Kancelliråd 1723. Justitsråd 1736.

Familie

Forældre: gårdfæster Christen Andersen Kiær (død tidligst 1709) og Maren Sørensdatter Buus (1640–1709). Gift 20.6.1713 i Ålborg med Inger Pop, født 11.5.1692 i Ålborg, begr. 20.5.1740 i Børglum k., d. af købmand Johan Nielsen P. (1650–1702) og Maren Jensdatter (1658–1725).

Bibliografi

Danm.s adels årbog XL, 1923 482f. Chr. Bruun: Fr. Rostgaard og hans samtid I, 1870 233–39 319–72; II, 1871 143–46. P. Riemann: Børglum klosters hist., 1941.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig