Frederik Thaarup

Frederik Thaarup, Frederich Thaarup, 9.12.1766-9.7.1845, statistiker, historiker. Født i Kbh. (Nic), død i Jægersborg, begravet i Gentofte. T. blev student 1784, privat dimitteret, og efter at have taget juridisk eksamen virkede han 1787–93 i rentekammeret, fra 1793 med titel af fuldmægtig. Allerede på dette tidlige tidspunkt arbejdede han med den unge statistiske videnskab, og han udsendte 1790 Kort Veiledning til det Danske Monarchies Statistik og 1791–94 Materialier til det danske Monarchies Statistik. Da F. Sneedorff var død, ansattes T. 1793 som overordentlig professor i statistik ved Kbh.s univ. og det pålagdes ham sammen med de to historiske professorer at eksaminere i sin videnskab ved den latinske juridiske eksamen Han holdt ligeledes forelæsninger dels om Danmarks statistik, dels om forskellige europæiske staters forhold. Som professor udgav han på ny sin statistik og udsendte endvidere Archiv for Statistik, Politik og Huusholdnings-Videnskaber I–III, 1795–98. Allerede 1797 forlod han universitetet som følge af en strid med sin kollega J. F. W. Schlegel, men han opgav ikke sine statistiske studier som han tværtimod fortsatte gennem hele sit flittige liv. Danmarks statistik var stadig hans vigtigste studieobjekt, men han forsømte dog ikke udlandet. 1812–19 udsendte han Udførlig Vejledning til det Danske Monarchies Statistik I-VI, 1825 fulgte Statistisk Oversigt over den danske Stat og 1836 Den danske Stats Finantsstatistik. I disse værker findes et betydeligt stof til belysning af tidens forhold, ligesom de udmærker sig ved udførlige litteraturhenvisninger, men deres videnskabelige statistiske værdi er ringe, da talmaterialet er trængt i baggrunden og kun anvendes som oplivende illustrationer. I nær forbindelse med de rent statistiske værker står forskellige mindre skrifter om handels- og fabriksforhold i ældre tid samt en skildring af Asiatisk Kompagni der ved sin detaljerede beskrivelse af de forskellige institutioner giver gode historiske oplysninger.

Fra universitetet drog T. 1797 til Norge som foged i Solør og Odalen, og han opholdt sig her indtil 1804, idet han dog en tid var konstitueret som amtmand over Hedemarkens amt. T. befandt sig godt i Norge, og han kom gennem sin norskfødte hustru i nær kontakt med befolkningen i den egn hvor han havde sit virke. De nye administrative opgaver interesserede ham, og han gjorde en betydelig indsats for udvikling af det kommunale skole- og fattigvæsen. Efter at have virket nogle år i Norge blev han 1804 amtmand på Bornholm. I det skæbnesvangre år 1807 kastede han sig med stor iver over arbejdet for at sikre øen, der blev delvis afskåret fra det øvrige land, med de nødvendigste varer, og han udstedte på eget ansvar et foreløbigt kaperreglement. Tidsomstændigheder gjorde det imidlertid nødvendigt, at der blev udnævnt en militærguvernør over Bornholm og Christiansø, og 1808 søgte T. derfor sin afsked med vartpenge. 1810 modtog han stillingen som kommitteret i generaltoldkammeret, og n.å. udnævntes han tillige til medlem af kanal-, havne- og fyrdirektionen, men han forlod disse stillinger ved den store embedsmandsreduktion 1816. Nogle få år virkede han som toldkasserer i Helsingør, men økonomiske vanskeligheder tvang han 1819 bort fra denne stilling og hermed ophørte hans virksomhed som embedsmand.

Efter 1819 slog T. sig ned i Kbh. og virkede indtil sin død som redaktør og forfatter. På grund af hans dårlige økonomiske forhold kom der noget rastløst over hele hans færden, og der blev ikke tid eller ro til større og mere dybtgående studier. Han måtte stykke sig selv og sin ikke helt ubetydelige viden ud i talrige artikler der fremkom dels i egne, dels i andres tidsskrifter. Selv udgav han tidsskriftet Penia 1813–21, Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 1825–31, og 1822 overtog han redaktionen af Dagen som han bevarede indtil udgangen af 1835. Som redaktør af et "politisk" blad var han underkastet særlig censur, og det lykkedes ham i de mange år at manøvrere bladet uden om de talrige politiske skær der var særlig farlige i Frederik VI's tid. Kun en enkelt gang synes han i sin redaktørgerning at have pådraget sig myndighedernes misbilligelse, nemlig ved en skarp kritik af landets finansstyre. Forseelsen indbragte ham en bøde på 100 rdl. I Dagen beskæftigede T. sig navnlig med indenrigspolitisk stof og med forholdene i Norge og Sverige, mens det overlodes til en medhjælper at behandle det egentlige udenrigspolitiske. Af T.s brogede forfatterskab må endelig fremdrages hans Bornholms Amt samt Christiansø der udsendtes 1839 af landhusholdningsselskabet. T. tog livlig del i forskellige litterære selskabers arbejde. Han var således medstifter af Det genealogisk-biografiske selskab fra 1838 og af Samfundet til den danske literaturs fremme, i hvilket han virkede som sekretær 1827–35.