Frederik de Jonquières

Frederik de Jonquières, Frederik Lindam Godefroi de Dompierre de Jonquières, 6.10.1854-30.4.1925, overpræsident. Født i Kbh. (Fr. ref.), død sst. (Andreas), begravet sst. (Vestre). de J. blev student 1872 fra Metropolitanskolen, cand.jur. 1878, blev derefter assistent i overformynderiet 1879 og i indenrigsministeriet 1881 hvor han 1893 blev fuldmægtig og 1894 departementschef. 1898 blev han stiftamtmand over Fyns stift og 1909 over Sjællands stift. 1911 udnævntes han til overpræsident i Kbh. 1892–94 var han medlem af kommunalbestyrelsen på Frbg. – de J. havde en skarp intelligens og var af en ligefrem karakter der ikke jog efter popularitet, men alene lod sine handlinger diktere af, hvad han anså for ret. Han varetog med repræsentativ dygtighed de pligter som hans fremstående embeder pålagde ham, og fra alle sider bøjede man sig for hans klare og uhildede afgørelser. Foruden at varetage sine mange repræsentative pligter (bl.a. fra 1910 som formand for Handelsbankens bankråd) deltog han i arbejdet for de vanskeligt stillede og var således fra 1912 medlem af bestyrelsen for Kbh.s understøttelsesforening, fra 1912 formand for Julemærkekomiteen, fra 1917 for repræsentantskabet for friskolebørnsasylerne og fra 1918 for bestyrelsen for kronprinsesse Louises tjenestepigeskole, 1919–20 for den danske forening Norden. Som amtmand på Fyn var han kgl. kommissarius for Nordfynske jernbane og Odense-Kertemindebanen. Staten benyttede sig af hans forhandlings-evne på forskellig måde. Han var således opmand i den svensk-norske rengræsningssag 1910–19 og formand for komiteen vedrørende len og stamhuse 1909–10. Ved det nordiske administrative forbunds dannelse 1918 blev han formand for den danske sektion, og ved sine kundskaber og sin rige erfaring gjorde han sig meget gældende på de første og vanskelige møder med nabolandenes embedsstab. 1914–17 var han formand for det danske bibelselskab. -Kammerherre 1904.