Friderich Weggersløff

Friderich Weggersløff, 1702-14.3.1763, søofficer. Født i London, død i Kbh. (Holmens), begravet sst. (Holmens k.). W. blev voluntær kadet 1716, kadet 1720, sekondløjtnant 1723, premierløjtnant 1732, kaptajn 1738 og kommandørkaptajn 1752. – 1719 var han tilkommanderet stykskibet Friderichshald og deltog i Peter Tordenskjolds angreb på Marstrand. Uddannelsen af søofficerer og kadetter foregik i de tider ofte i handelsselskabernes skibe, og W. gjorde således sin sidste kadetrejse som styrmand 1722 i et kompagniskib til Guinea og Vestindien. 1725 udkommanderes han med orlogsskibet Nordstjernen på togt til Reval (Tallinn) under schoutbynacht Mikkel Bille. På denne rejse arresteredes han fordi han, i misforstået tjenstiver og nidkærhed, havde påtalt visse forhold ved proviantens udvejning til mandskabet, men blev løsladt efter kort tids forløb, ikke fordi man fandt ham brødefri, men fordi han ikke kunne undværes til vagttjenesten i skibet.

W. sad inde med betydelige matematiske kundskaber, og for at gøre disse frugtbringende blev det ham 1729 tilladt at foretage en studierejse til udlandet. Da Det ostindiske Kompagni 1729 ophørte at udruste skibe og endog var kommet således på retur, at det frasagde sig handel og videre udvidelse skønt der var flere år tilbage af oktrojen, trådte nogle driftige købmænd sammen for at føre handelen på Ostindien og Kina fremad igen, og de erhvervede det tidligere orlogsskib Warberg der som ostindiefarer fik navne.t Cronprintz Christian, hvilket de sendte på en rejse 1730-32 under kaptajn Michael Tønder til Ostindien og Kina, det første skib under dansk flag der i mange år havde besøgt sidstnævnte land; her valgtes W. til overstyrmand og næstkommanderende. Ved hjemkomsten tiltrådte han straks endnu en udenlandsrejse for at studere skibsbygning og vandbygningsvæsen; han besøgte først Rusland hvor hans studieobjekter i Kronstadt og St. Petersborg især var vandbygningsarbejder, derefter tog han til England og studerede dokkerne i Chatham og Sherness; her opholdt han sig endnu 1737. Fra 1738 holdt han forelæsninger i den nye pavillon i hovedmagasinet på Gammelholm, den senere studenterforeningsbygning, for søofficerer om konstruktion, mekanik og hydrostatik. S.å. blev han medlem af artillerikommissionen, 1739 af konstruktions-kommissionen, og 1741 overtog han sin afdøde svigerfars embede som navigationsdirektør. Havnen med tilhørende sluser i Glückstadt byggede W. 1742. Han blev medlem af hele landets almindelige havnekommission 1746 og 1752 tillige af Kbh.s. S.å. gav man ham den opgave at udfinde den bedst egnede plads til anlæg af en galejhavn i Sundet, og han opmålte i den anledning mellem Kbh. og Helsingør. Nivå blev valgt, og W. var overdirektør ved anlægget der dog aldrig fuldførtes. 1756 beordredes han til at afgive overslag over et fort på yderenden af Refshalegrunden, og i forbindelse hermed blev han 1757 medlem af kommissionen til undersøgelse af Kbh.s havns sikring og befæstning. Da fæstningsværkerne på Christiansø skulle forbedres 1759, måtte han indgive overslag herover. Han opfandt en maskine til at prøvetrække skibsankre i, og til at forfærdige en sådan til Kbh.s magistrat fik han 1763 assistance fra Holmen.

Familie

Forældre: dansk konsul i London, købmand Thøger Lorentzen W. (død 1716) og Kirsten Olufsdatter Bang. Gift 27.10.1738 i Kbh. (Holmens) med Helene Cathrine Lous, døbt 28.5.1715 i Kbh. (Holmens), død 28.3.1771 sst. (Holmens), begr. sst. (Holmens), d. af navigationsdirektør Lorentz L. (1678-1721) og Ambrosia Brinck (1695-1773).

Bibliografi

G. L. Grove i Tidsskr. for søvæsen ny r. XXXV, 1900 181-211. R. Steen Steensen: Søofficersskolen gennem 250 år, 1951 101 103.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig