Friedrich Carl Krück

Friedrich Carl Krück, 16.12.1745-22.5.1816, kansler. Født i Leezen i Segeberg amt, død i Giessen, begravet sst. K. havde fået sin juridiske uddannelse i Göttingen og i Glückstadt, hvorefter han praktiserede i Preetz og i Meldorf, inden han 1768 fik stillingen som 2. sekretær i landbokommissionen for Slesvig og Holsten. 1772 blev han enesekretær og medlem af kommissionen og udnævntes derpå til medlem af overretten i Slesvig. 1775 kaldtes han af A. P. Bernstorff til Kbh. som 1. ekspeditionssekretær i tyske kancelli. Hvad Bernstorff behøvede var en mand der kunne skrive, som kendte de tyske provinser godt og som havde et godt personligt omdømme. Alt dette fandt han hos K., og brevene fra de følgende år strømmer over af ros. 1776 blev K. deputeret, og fra 1780 besørgede han korrespondancen om det tyske riges sager. 1795 blev han overprokurør for Slesvig og medlem af overbankdirektionen og 1796 medlem af kanalkommissionen. I alle større lovgivningsarbejder, også de kongerigske, blev han taget med på råd, og i den vigtige trykkefrihedslov der fremstod som et samlet produkt af bidrag fra forskellige sider havde K. foreslået bestemmelsen om, at en person, der én gang havde fået en straf for en presseforseelse, næste gang skulle straffes med livsvarig censur. Han blev 1801 kansler i Slesvig. K. førte en klar og knap pen når han konciperede love, blev anset for en administrativ førstekraft og var ved siden heraf alsidigt interesseret og beskæftigede sig både med litterære og filosofiske studier. Dr.phil.h.c. i Kiel 1815. – Overretsråd 1774. Kancelliråd 1774. Justitsråd 1777. Etatsråd 1779. Konferensråd 1789. Gehejmekonferensråd 1811.