Fritz Reventlow, Friedrich Reventlow, 31.1.1755-26.9.1828, greve, diplomat. Født på Altenhof, død på Emkendorf, begravet i Westensee. Sammen med broderen Cay studerede R. 1769–73 rets- og statsvidenskab ved universitetet i Göttingen. Han modtog her stærke indtryk af den vågnende tyske national- og frihedsbevægelse der vendte sig mod den fyrstelige enevælde, en bevægelse der endnu var mere digterisk end praktisk politisk. Ved hjemkomsten blev han ansat i regeringskancelliet i Glückstadt men tiltrådte 1778 en stilling som 3. deputeret i admiralitetskollegiet i Kbh. Baggrunden herfor var at han havde forelsket sig i Julie Schimmelmann og ønskede at være i hendes nærhed. Efter brylluppet n.å. overtog de Dehns palæ i Bredgade, og 1780 begyndte han sin diplomatiske karriere som gesandt i Stockholm, og efter en lang orlov 1783–84 hvor ægteparret rejste i Tyskland og Italien blev R. gesandt i London. 1788 tog han sin afsked efter forgæves af hensyn til hustruens helbred at have søgt forflyttelse til Neapel. Fra 1789 opholdt de sig fast på godset Emkendorf i Holsten bortset fra en ny Italiensrejse 1795–97. Ægteskabet med skatmesterens datter havde mødt stærk modstand hos R.s far der betragtede Schimmelmann som en borgerlig opkomling, men han lod sig, ved C. v. Salderns og A. P. Bernstorffs mellemkomst, overtale til at give sit samtykke. De rigelige midler – flere gange godsets egen afkastning – der som Julies del tilflød R. gav imidlertid mulighed for en fuldstændig ombygning og nyindretning af Emkendorf der blev gjort til et kunstens tempel uden sidestykke i landsdelen, og samtidig blev et mødested for tidens digtere og filosoffer som Mathias Claudius, F. H. Jacobi, H. J. Voss og Johann Kaspar Lavater m.fl. Emkendorferkredsens anskuelser kendetegnes ved en konservativ fastholden ved gamle dyder, den rene lutherdom mod moderne rationalisme, aristokratisk patriarkalisme mod den franske revolutions demokratiske ideer. Som kurator for Kiels universitet bekæmpede R. den fremtrængende rationalisme, og som den egentlige leder af det slesvig-holstenske ridderskab forsvarede han adelens privilegier mod centralmagten, og han kom i skarp modsætning til Frederik VI da denne efter 1815 ikke agtede at indkalde en fælles stænderforsamling for de to hertugdømmer. – R. var ikke nogen fremtrædende diplomat, næppe heller en betydelig politiker, af væsen modsigelysten og satirisk stødte han mange fra sig, men i en tid med stærke åndelige og politiske brydninger blev han lidt af et bolværk mod det fremstormende nye. Da de schimmelmannske tilskud efter hustruens død ophørte kom R. i økonomiske vanskeligheder og han søgte atter ind i diplomatiet. 1818–28 var han gesandt i Berlin. Begge R.s ægteskaber var barnløse, og hans adoptivsøn, Joseph Revent-low-Criminil arvede efter hans død godset Emkendorf. – Kammerherre 1776. Gehejmeråd 1800. Gehejmekonferensråd 1808.

Familie

Forældre: overkammerherre Ditlev R. (1712–83) og Margarethe Raben (1726–94). Gift 1. gang 16.8.1779 på Ahrensburg med komtesse Julie Schimmelmann (Julie R.), født 16.2.1763 i Kbh. (Slotsk.), død 27.12.1816 på Emkendorf, d.- af gehejmeråd, greve Heinrich S. (1724–82) og Caroline T. Friedeborn (1730–95). Gift 2. gang 5.1.1822 i Berlin med grevinde Charlotte Schlippenbach, født 21.6.1794, død 1840, d. af greve Karl Friedrich Wilhelm S. til Schonermark (1772–1830) og rigsgrevinde Caroline Friederike Beust (1772–1825). – Bror til Cay R.

Udnævnelser

Hv. R. 1790. DM. 1826.

Ikonografi

Mal. af Jens Juel, 1782 (Gottorp). Relief af J. T. Sergei, 1784 (Altenhof)- Min. ca. 1796 (Landesbibl., Kiel). Mal. af F. C. Groger ca.1809 (Emkendorf; Wittenberg). Dobbeltportræt med Julia Reventlow tegnet af G. A. Pellicia, 1814.

Bibliografi

Nordelbingen XIX, Heide in Holstein 1950 22–49 (breve fra Romrejsen 1783–84). Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé I-X, 1895–1931. Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis III, 1913. – Otto Brandt: Geistésleben und Politik in Schlesw.-Holst., 2. opl. Stuttg. 1927. Troels Fink i Hist. t. 11.r.I, 1944–46 470. Johan Hvidtfeldt: Kampen om ophævelsen af livegenskabet i Slesv. og Holst., 1963. Den danske udenrigstjeneste 1770–1970 I, 1970. Chr. Degn: Die Schimmelmanns im atlantischen Dreieckshandel, Neumünster 1974. D. W. Schumann i Nordelbingen XLIII, Heide in Holstein 1974 246–72. W. J. Muller i Staatsdienst und Menschlichkeit, udg. Chr. Degn og Dieter Lohmeier, Neumünster 1980 = Kieler Studien zur deutschen Uteraturgesch. XIV.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig