Gísli Brynjúlfsson, Gísli Gíslason Brynjúlfsson, 3.9.1827-29.5.1888, nordisk filolog. Født på Ketilsstaðir på Vellir, Island, død i Kbh. (Johs.), begravet sst. (Holmens). B. blev student 1845 fra Bessastaðir og derefter indskrevet som juridisk student ved universitetet; af en dagbog fremgår at han mest brugte tiden til romanlæsning og dagdrømme og han tog aldrig embedseksamen men blev boende i Kbh. Hans interesser var meget omfattende, men særlig beskæftigede han sig med Nordens oldtid og Islands gamle litteratur og blev 1848 arnamagnæansk stipendiat. 1848-49 udgav han sammen med Jón þórðarson (Thoroddsen) et islandsk årsskrift Norðurfari hvor han bl.a. skrev med begejstring om de europæiske frihedsbevægelser og offentliggjorde sine første digte. I den følgende tid skrev han nogle mindre afhandlinger om nordisk-filologiske emner og udgav den kortere bearbejdelse af Tristrams saga, 1851. I den vanskelige islandske forfatningssag optrådte B. med artikler i danske blade (optrykt 1889 som særskilt bog Om Islands statsretlige Forhold til Danmark) hvor han på den ene side hævdede at Island burde have fuldstændig lovgivningsmagt i alle særlige islandske sager, men på den anden side bekæmpede Jón Sigurðssons politik som han fandt ensidig og doktrinær. Denne opposition mod islændernes beundrede fører gjorde ham upopulær blandt en stor del af hans landsmænd. Ved kgl. resolution af 24.4.1874 blev B., som tidligere mod honorar havde holdt forelæsninger ved universitetet om Islands politiske historie, ansat som ekstraordinær docent i islandsk historie og litteratur med forpligtelse til også at holde forelæsninger på Island, hvorved han skulle "bibringe sine landsmænd rigtigere forestillinger end de i almindelighed have, om deres fødeøs naturlige og retlige stilling". Denne side af hans virksomhed blev dog aldrig til noget, og de forelæsninger B. holdt som docent bevægede sig hovedsageligt på områder som mytologi, sagnhistorie og Nordens ældste historie. B. var i besiddelse af vidtspændende kundskaber og udstrakt læsning men manglede evnen til kritik, koncentration og begrænsning, og hans videnskabelige produktion blev derfor ubetydelig. En ny udgave af Tristrams saga (den længere redaktion) samt af Möttuls saga afsluttedes 1878. Som digter har han et navn i den islandske litteratur, (Ljoðmæli, 1891) men også på dette område var hans begavelse mere receptiv end original.

Familie

Forældre: pastor, dr. phil. Gísli B. (1794-1827) og Guðrún Stéfansdóttir Thorarensen (1799-1890). Gift 9.10.1855 i Kbh. (Holmens) med Marie Nicoline Gerdtzen, født 28.9.1829 i Kbh. (Holmens), død 12.4.1900 i Lovrana i Istrien, d. af fyrbøder ved admiralitetet, senere overgraver ved Holmens k. Nicolaus Johan Mathias G. (ca. 1789-1853) og Birgitte Rosine Kirstine Greensteen (1798-1877).

Bibliografi

Kilder. G. G. B.: Dagbok i Höfn, Reykjavik 1952. Kbh.s univ.s årbog 1873-75, 1876 155f.; 1886-87 1889 18f.

Lit. Sunnanfari, 1896 73-75. J. C. Poestion: Isländische Dichter der Neuzeit, Lpz. 1897. R. Beck i Journal of English and Germanic philology, Urbana, III. 1929 220-38. P. E. Olasori: Jón Sigurðsson, I-IV, 1929-33. Papireri Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig