G.W. Brüel

G.W. Brüel, Georg Wilhelm Brüel, 5.4.1752-18.5.1829, overførster. Født i Uslar i Hannover, død på Egelund, Nødebo sg., begravet i Stenholt vang sst. Indfødsret 1788. Efter praktisk uddannelse i skovbrug studerede B. matematik, naturvidenskab og landmåling ved universitetet i Göttingen, Tyskland. 1777 kom B. til Danmark for at lægge plan for driften af skovene under stamhusene Krenkerup på Lolland (senere grevskabet Hardenberg-Reventlow, nu godset Krenkerup) og Frisenvold i Jylland. Disse godser tilhørte komtesse J. F. C. Reventlow der var gift med den tyske statsmand, fyrst C. A. Hardenberg (senere preussisk minister). B.s planer for skovene på de hardenbergske godser påkaldte sig C. D. Reventlows (1748–1827) opmærksomhed, og han fik B. til at udarbejde planer for driften af skovene på de reventlowske godser, Christianssæde på Lolland og Brahetrolleborg på Fyn. Bekendtskabet mellem Reventlow og B. blev af den største betydning for skovbrugets udvikling i Danmark. Reventlow der var chef for rentekammeret (1784–1813) hvorunder forstvæsenet sorterede havde tillid til B. som fik meget betydelige opgaver inden for dansk skovbrug i den følgende periode. De forstlige diskussioner mellem Reventlow og B. havde stor betydning for udformningen af Reventlows grundsætninger for skovdriften (endeligt udformet i Forslag til en forbedret Skovdrift der først blev trykt 1879). B. forblev i grev Hardenbergs tjeneste til 1788, men havde dog frihed til samtidig at løse andre forstlige opgaver. Den vigtigste var planlægningen af statens første hedeplantage på Alheden ved Stendalgård syd for Viborg (1787). I 1788 blev B. udnævnt til inspektør for statens kommende skovanlæg på heden, en stilling han varetog til sin død, samtidig med at han havde andre betydelige poster inden for statens skovbrug. 1791 blev B. forstinspektør for skovene under Sorø akademi, hvormed fulgte stillingen som overførster for statens skove i det sydlige Sjælland og på Falster. Ved Sorø begyndte han tilplantningen af overdrevsjord og dårlig agerjord, og Bromme plantage er hans værk. Samtidig fik han, sammen med C. A. C. Clausen der var overførster i Nordsjælland, opgaven at udarbejde planer for driften af de nordsjællandske statsskove. Resultatet af dette arbejde blev Planen for de kgl. Skove i Nordsjælland af 1804 der blev afgørende for udviklingen af skovene i den følgende tid. – 1799–1800 lagde han plan for Bidstrup skovene der tilhørte staden København, og han fik senere overopsynet med skovdriften her. Også for skovene på de store godser Korselitze, Holsteinborg og Hvidkilde udarbejdede B. planer. B.s principper for forstlig planlægning er beskrevet i hans lille bog Bidrag til den praktiske Forstvidenskab, 1802 der omtrent samtidig blev udgivet på tysk. Et grundprincip som siden har kendetegnet vort skovbrug er den afdelingsvise højskovdrift, hvorved man forstår at den enkelte bevoksning får lov til at udvikle sig til en rimelig høj alder, hvorefter foryngelsen sker samtidig i hele bevoksningen ved selvsåning, kunstig såning eller plantning. 1805 blev B. udnævnt til en af de mest ansete poster inden for statens skovbrug, nemlig overførsterstillingen for den nordlige del af de nordsjællandske skove (Kronborg, Frederiksborg og Hørsholm distrikterne). Han fik bolig på overførstergården Egelund i nærheden af Fredensborg. B. kom til at virke i dansk skovbrug i over 50 år i en periode hvor man virkelig tog fat på trædyrkning såvel inden for de gamle skovområder som i plantagerne. Han påvirkede udviklingen i retning af et egentligt, produktivt skovbrug, dels gennem sin personlige indsats især ved skovplanlægningen, og dels gennem sine elever og underordnede medarbejdere hvoraf mange senere kom til at indtage betydende stillinger. A. Oppermann har givet følgende karakteristik af B.: "Han må have haft en overordentlig arbejdsevne, har været tilstrækkelig sangviniker til med frisk mod at kunne sætte de store foretagender i gang på hederne, ved Tisvilde, i Bromme, i de nordsjællandske statsskove osv.; ikke så videnskabeligt udviklet at han har været besværet af for mange tvivl om sine læresætningers almengyldighed eller sine beregningers pålidelighed; og dertil kommer at han har været et udpræget viljesmenneske, som både har kunnet og villet befale" (Tidsskrift for Skovbrug, X, 1889 50). – I sit ønske om begravelsesplads fulgte B. tidens romantiske forstmænd: Han blev begravet tæt ved den gamle overførstergård der lå omtrent ved det nuværende Egelund, og i skoven tæt herved finder vi hans grav, dækket af en enkel gravsten med hans navn og data. – Kammerråd 1801. Virkelig justitsråd 1811.