G. Vilhelm Blom, Gustav Vilhelm Blom, 5.11.1853-24.5.1942, maler, arkæolog. Født i Odense, død i Kbh., begravet sst. (Garn.). Efter at have taget præliminæreksamen i Kbh. 1870 blev B. 1876 polyteknisk kandidat (civilingeniør). Han ville imidlertid være maler. Understøttet af grosserer H. Hirschsprung gennemgik han juni 1878 til marts 1883 kunstakademiet med afgang som maler. Til akademiet knyttedes B. ved en mangesidig' lærervirksomhed: assistent ved modelskolen 1884–1909, ved perspektivskolen fra 1890, docent i perspektivlære 1901–24, forstander for den bygningstekniske skole 1908 -24. Tillige virkede han som lærer ved Tegne- og kunstindustriskolen for kvinder 1885–86 og ved Teknisk selskabs skole 1886–1908, som inspektør for den Moltkeske malerisamling 1887–1930, kontrollerende ingeniør ved Kbh.s befæstningsanlæg 1888–89 og som deltager i Nationalmuseets undersøgelser af oldtidsminder 1893–1902; medlem af direktionen for de Massmannske søndagsskoler 1903–15. – I kunstnerkredse hører B.s navn nøje sammen med perspektivlæren. Han var årtier igennem en anerkendt autoritet og en søgt rådgiver efter at han 1899 havde udgivet sin afhandling Det perspektiviske Billede. For Nationalmuseets forhistoriske afdeling organiserede han dens udgravningsteknik og indførte en opmålingsmetode der vakte opmærksomhed også udenlands, foruden at han selv udførte teknisk fortrinlige undersøgelser. B.s kunstneriske virksomhed faldt i to dele idet han først væsentlig dyrkede malerkunsten (genrebilleder landskaber, arkitekturstykker, portrætter), senere hovedsagelig grafik (radering og især sortkunst).

Familie

Forældre: læge, senere distriktslæge Victor Edvard B. (1823–83) og Marie Blom (1824–1901). -31.7.1888 i Lemvig med Vilhelmine Gottschalck, født 16.2.1851 i Ålborg, død 4.3.1932 i Kbh., d. af læge, senere distriktslæge i Lemvig og justitsråd Ludvig G. (1819–89) og Mathilde Eleonor Satterup (1826–97).

Udnævnelser

R. 1917.

Ikonografi

Selvportr., bl.a. barnetegn, efter foto, tegn. (Kgl. bibl.), mal. 1917 og 1930, stukket af ham selv 1917 og 1933.

Bibliografi

Familien B. fra Hurum, 1902 59f. Hans Kjær i Berl. tid. 5.11.1923. Svend Møller i København s.d., Nationaltid. s.d., Sigurd Schultz i III. tid. 4.11.1923. Samme i Dagens nyheder 18.1.1932. Helge Finsen i Arkitekten, ugehft, 1942 130. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig