G. With

G. With, Georg Christian With, 5.2.1796-15.9.1861, veterinær. Født i Bedsted, død på Frbg., begravet Fr.borg Nyhuse kgd. Indtil sit 16. år blev W. undervist i hjemmet, blev derefter sat i Haderslev lærde skole og to år senere i Husum lærde skole hvorfra han 1816 dimitteredes til Kiels universitet. Han forberedte sig her til det medicinske studium som han fra 1818 fortsatte i Kbh. Morbroderen Erik Viborg understøttede ham og gav ham tillige vejledning i veterinærfagene, og allerede 1820 underviste W. i anatomi ved veterinærskolen. Efter at have taget kirurgisk eksamen blev han ansat som pensionær ved veterinærskolen og blev 1822 efter Erik Viborgs død andenlærer og lektor. I nov. 1844 efterfulgte han Carl Viborg som førstelærer, og i denne stilling virkede han indtil han i maj 1852 konstitueredes som landstutmester, hvilken post han fra 1850 midlertidigt havde bestyret. Først 1858 – ved den gamle veterinærskoles omdannelse til veterinær- og landbohøjskolen – fik W. officielt sin afsked som lærer og samtidig fast ansættelse i landstutmesterembedet hvormed han tillige forbandt bestyrelsen af Fr.borg stutteri. 1840 tog han den medicinske doktorgrad ved en (latinsk) afhandling om bedømmelsen af syge huspattedyrs kød. Af det veterinære sundhedsråd var han medlem fra dets oprettelse 1851. Han var ligeledes medlem af 640 den s.å. nedsatte kommission der skulle gøre forslag om foranstaltninger til husdyravlens fremme. Ved veterinærskolen underviste han tid efter anden i alle hovedfag med undtagelse af beslaglæren. Som andenlærer forelæste han i anatomi, fysiologi, farmakologi, kirurgi, statsveterinærvidenskab og propædeutik, som førstelærer i hestens ydrelære og – fra 1846 – husdyrbrugsfagene. 1844–46 ledede han undervisningen i hele sygdomslæren og bestyrede den stationære klinik. Fra 1833 holdt han forelæsninger i veterinærfagene for den militære højskoles elever og i en årrække tillige private forelæsninger over veterinærfag for landbrugere. 1837 og 1838 holdt han offentlige forelæsninger for læger. W.s forfattervirksomhed var betydelig. 1833-34 udgav han som manuskript en omfangsrig ledetråd i veterinærfagene ved den militære højskole (Hestens Anatomi, Ydrelære, Sundhedspleje og lidt om dens Sygdomme) og 1836 – under titel Haandbog i Veterinairvidenskaben udarb. med stadigt Hensyn til Landoeconomien. Første Del -samme bog med udførligere fremstilling af hestens sygdomme. 1837-39 udgav han 1. bind af en håndbog i veterinærkirurgien (på tysk 1844). I hans Prolegomena til Veterinairpropædeutiken, 1841 hævder han nødvendigheden af elevernes praktiske uddannelse. Bogen blev i ændret skikkelse udgivet på tysk 1847 af den kendte danskrussiske dyrlæge P. Jessen. I efteråret 1845 berejste W. sammen med to ansete veterinærer (V. G. Prinz og C. H. Hertwig) en stor del af det europæiske Rusland for efter den russiske regerings indbydelse at studere kvægpesten. 1848 udgav han en beretning om rejsen. Om benyttelsen af hestekød til menneskeføde skrev han 1847 en lille bog. Størst betydning af W.s arbejder fik hans Almeenfattelig Anviisning til Huuspattedyrenes Behandling baade i sund og syg Tilstand. Bogen fremkom oprindelig 1839 som en bearbejdelse af J. F. C. Dietrichs Handbuch der Veterinair-Chirurgie (Nyeste Dyrlægebog), og da den hurtigt blev udsolgt udgav W. den 1841 som en omarbejdet og selvstændig bog (nye udgaver 1846 og 1857).

W.s hovedinteresse var hesteavlen. 1832 besvarede han landhusholdningsselskabets opgave om hvorvidt de til præmieuddeling for hingste anvendte penge kunne bruges bedre på anden måde til avlens fremme. Uagtet W. vistnok forfægtede de fornuftigste principper og navnlig havde øje for betydningen af at fremme hesteavlen hos bønderne fik Gustav Michelsen prisen. Da W. tyve år senere blev officiel leder af landets hesteavl arbejdede han med stor iver dels for at redde resterne af Fr.borg stutteriet, dels for at forbedre landhesten ved hjælp af engelske halvblodshingste (Yorkshirehingste). Hans virksomhed er blevet meget forskelligt bedømt, J. Jensen anerkender W. som en hæderlig og loyal embedsmand, men mener at han som ledende hesteekspert gik imod sine udtalelser "i sin gode Konkurrence-Afhandling 1832, tilegnet den danske Bonde". Foruden en række udførlige årsberetninger (rapporter 1852-60) og to hæfter Blandede Meddelelser om Stutterivæsen, Huusdyravl og Veterinairfag, 1856 og 1859, har han skrevet et par pjecer og en del bladartikler om hesteavls-spørgsmål. 1847, 1849 og 1853 rejste han på offentlig bekostning til England for at indkøbe ædle heste. 1842 og 1852 var han i Tyskland. Svenske landmænd kaldte ham 1848 til Skåne i anledning af udbrud af den ondartede lungesyge. W. var en flittig, pligtopfyldende mand der var agtet og afholdt af sine elever. – Tit. professor 1848.

Familie

Forældre: sognepræst Johannes W. (1751-1818) og Anna Hedevig Viborg (1752-1829). Gift 26.12.1826 i Kbh. (Trin.) med Elise Marie Matthiessen, født 26.1.1804 i Kbh. (Garn.), død 3.8.1857 i Fr.borg Nyhuse, d. af grosserer Peter Nicolai M. (1761-1835) og Anne Marie Eilschow (1781-1804).

Udnævnelser

R. 1858.

Ikonografi

Litografi efter foto, efter samme træsnit 1863.

Bibliografi

Tidsskr. for veterinærer IX, 1861 235f. G. W. Schrader og E. Hering: Biogr.-lit. Lexicon der Thierarzte ..., Stuttg. 1863 (fot. optr. 1967) 474f. B. Bang i Den kgl. veterinær- og landbohøjskole 1858-1908, 1908 56f. Samme i Medlemsbl. for den da. dyrlægeforen. VI, 1923 nr. 14 61-65. Jens Jensen: Hestens hist. i Danm., 1925 92-95.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig