G. v. Ellbrecht

G. v. Ellbrecht, Gerhard Otto Frederik v. Ellbrecht, 2.6.1872-4.5.1942, mejeritekniker. Født på Solbjerggård, Diernisse sg., Svendborg amt, død på Frbg., urne på Frbg. kgd. v.E. tog præliminæreksamen 1887, studentereksamen 1891, privat dimitteret, 1897 polyteknisk eksamen som fabrikingeniør. 1897-98 var han kemiker og ostemester på mælkeriet Pasteur, Kbh., foretog 1899 en studierejse til Holland, gennemgik kursus i bakteriologi og gæringsfysiologi på Alfred Jørgensens laboratorium og arbejdede i kortere tid på forsøgslaboratoriet. 1899-1903 var han leder af den kemiske og hygiejniske kontrol ved Kbh.s Mælkeforsyning. Da Bernhard Bøggild 1903 ansattes som lærer ved landbohøjskolen blev v.E. hans efterfølger som konsulent i mejeribrug for Det kongelige danske landhusholdningsselskab (L.H.S.). Forinden tiltrædelsen 1.10.1906 studerede v.E. praktisk mejeribrug på forskellige veldrevne mejerier i Danmark og teoretisk mejeribrug under Bøggilds vejledning samt kemiske og bakteriologiske analysemetoder på forsøgslaboratoriet; derefter foretog han studierejser i 1 ½ år til Norge, Sverige, Tyskland, Schweiz, Holland, Frankrig, England, Skotland, USA og Canada. v.E. fik diplom fra universitetet i Madison, Wisconsin, for arbejder udført på mejeriskolen der. På sine rejser studerede v.E. ikke alene praktisk-videnskabelig mejeriteknik og mejeribrugets organisation, men indsamlede desuden oplysninger om den højere undervisning i landbrug og mejeribrug. Resultatet heraf foreligger i to afhandlinger Landbrugsundervisningen i fremmede Lande, 1912 og Mejeriundervisningen i fremmede Lande, 1912. v.E. var mejerikonsulent for L.H.S. fra 1906 til 1924, men allerede 1921 blev han af landbrugsministeriet antaget som leder af ostekontrollen der blev oprettet dette år. Før den tid var der nærmest kaos vedrørende type og sorter af danske oste, og v.E. har en væsentlig del af æren for at osteproduktionen her i landet kom ind i rationelle baner ligesom han på grund af sit betydelige kendskab til både osteproduktion og ostehandel var med til at præge udformningen af osteloven. Som en anerkendelse af v.E.s indsats på dette område gav landbrugsministeriet osteloven gyldighed på v.E.s fødselsdag den 2.6.1921.

Som konsulent for L.H.S. førte v.E. tilsyn med de såkaldte læresteder. Det var mejerier hvor mejeribestyrerne ved ophold i 3 til 4 dage hvert sted kunne lære nye og bedre arbejdsmetoder. Den form for efteruddannelse som var af meget stor værdi for mejeribestyrerne påbegyndtes omkring 1900 og fortsatte i ca. 25 år. Da der var flest omfattede ordningen ialt 19 læresteder. På v.E.s initiativ oprettedes 1909 de såkaldte "korte kurser" eller undervisningsmøder på Ladelund og Dalum mejeriskoler som også fik stor betydning for mejeribestyrernes efteruddannelse. Da v.E. 1924 tiltrådte som inspektør for første kontroldistrikt indenfor statskontrollen med smør og æg m.m., ophørte L.H.S.s konsulentvirksomhed inden for mejeribruget. v.E. skrev en række større og mindre artikler fortrinsvis i Mælkeritidende, Tidsskrift for Landøkonomi og Ugeskrift for Landmænd. Desuden udgav han 1911 bogen Ost og Osteproduktion. Den indeholder en udførlig beskrivelse først og fremmest af ostefremstillingen på danske mejerier, men tillige en omtale af de mest kendte udenlandske ostes produktion. Denne bog var i mange år den eneste på dansk om dette emne. v.E. redigerede Danske Mejerier I-IV, 1915-18 og Dansk Mejeristat I-V, 1931-32. Det er to meget skattede værker med udførlige oplysninger om det danske mejeribrug. Fra sin konsulentvirksomhed var v.E. kendt og højt agtet inden for dansk mejeribrug. Han var en dygtig taler og en skarpsindig og slagfærdig debattør hvilket navnlig fik betydning da han i begyndelsen af 20erne skulle forklare og forsvare osteloven og dens virkninger ved mejerimøder rundt i landet. v.E. var altid velkommen når han aflagde besøg på mejerierne bl.a. fordi hans interesser og viden ikke var begrænset alene til de faglige spørgsmål.