Gabriel Milan

Gabriel Milan, ca. 1631-1689, guvernør på St. Thomas, vistnok i Hamburg hvor den jødiske slægt M. el. Milano en tid lang havde sit hjemsted, henrettet 26.3.1689 i Kbh., begr. uden for Vesterport. M. kom fra en portugisisk-jødisk familie og blev af det danske hof brugt dels til at udføre forskellige pengetransaktioner i Holland og dels som spion. Som belønning herfor blev han 1668 udnævnt til dansk faktor og 1671 til generalfaktor i Amsterdam. Som sådan fik han et større pengekrav på den danske regering. Efter den skånske krig var staten imidlertid i finansielle vanskeligheder, og man valgte derfor at spise M. af med et tilsagn om et embede. Da den danske koloni i Vestindien under brødrene Esmits styre havde fået karakter af en sørøverrede lagde England pres på Danmark for at få guvernøren udskiftet. Formodentlig efter ønske fra hoffet valgte det vestindisk-guineiske kompagni derefter i foråret 1684 M. til guvernør, og om sommeren s.å. sejlede han medbringende en stor husstand med skibet Fortuna til Vestindien. Turen lagde M. om ad den engelske ø Nevis, hvorfra guvernør Stapleton ledsagede ham til St. Thomas, hvortil de to guvernører ankom i oktober 1684. Selv om M.s instruks lød på at han skulle sende Adolph Esmit hjem til ret og dom, anbragte han ham alligevel i fortets fangehul og lod såvel ham som hans kone Charity fremstille i retten klædt af til skindet. Han frygtede attentater og derfor prægedes hans embedsførelse af en sygelig mistænksomhed over for omgivelserne, hvilket resulterede i en vilkårlig afstraffelse af såvel sorte som hvide. Trods henstillinger fra kaptajnen gjorde M. intet for at skaffe en returlast til skibet Fortuna. Og da det forlod St. Thomas i foråret 1685 hjemsendte M. heller ikke nogen rapport til kompagniet. Mern skibet hjembragte tværtimod klager over M.s embedsførelse. I Kbh. vakte dette bestyrtelse, og man udsendte søfiskal Mikkel Mikkelsen for at undersøge sagen. Om nødvendigt skulle M. føres til Kbh., samtidig skulle også Adolph Esmit føres hjem. Mikkelsen ankom til St. Thomas i februar 1686 og i løbet af sommeren sejlede han tilbage til Kbh. med M. og Esmit som arrestanter. Herhjemme fortsattes undersøgelsen mod M., og det endte med at han blev dødsdømt af højesteret og halshugget på Nytorv i marts 1689.

Familie

Forældre: ukendte. Gift l. gang med en datter af Christian IVs livlæge Benjamin Musaphia (Mustapha) af slægten de Castro, død ca. 1675. Gift 2. gang med enken Juliana Regina v. Breitenbach, død 1698 i Kbh. (?).

Bibliografi

H. C. Terslin: Guvernør over da. Vestindien G. M. og hans efterkommere i Danm., 1926. Fr. Krarup i Pers. hist. t.3.r.H, 1893 102-30; III, 1894 1-51. E. Gullach-Jensen sst. 7.r.I, 1916 249. Wald. Westergaard: The Danish West Indies under Company rule, N.Y. 1917. J. O. Bro-Jørgensen i Vore gamle tropekolonier, 2. udg. I, 1966. Ove Hornby: Kolonierne i Vestindien, 1980. - Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig