Georg Christensen (foreningsleder)

Georg Christensen, Georg Henrik Keigh Christensen, 27.12.1819-2.2.1883, bøssemager, rustmester. Født i Kbh. (Fødsst.), død sst., begravet sst. (Garn.). Stedfaderen optog C. i sit hjem og oplærte ham på sit værksted. Indtil 1837 besøgte han de Massmannske søndagsskoler og efter svendeprøven 1840 Polyteknisk læreanstalt hvorpå han 1843-47 opholdt sig i udlandet, den meste tid i Paris. Efter hjemkomsten gjorde han 1848 sit mesterstykke og tog n.å. borgerskab og etablerede sig. Politisk påvirket af opholdet i Paris stillede han sig som kandidat til den grundlovgivende rigsforsamling, faldt, men optoges som kongevalgt medlem uden dog at komme til at spille nogen rolle. C.var en dygtig bøssemager og en fremragende ciseler hvis arbejder på udstillingen i Kbh. 1852 vandt N. L. Høyens uforbeholdne anerkendelse. Snart efter tog hæren ham i sin tjeneste, og 1861 udnævntes han til rustmester. 1857 sendtes han til udlandet for at købe maskiner til de ændringer der skulle foretages på Kronborg geværfabrik (Hellebæk), og i stillingen som rustmester fik han stor indflydelse på oprettelsen af den nye geværfabrik som 1867 stod færdig i Kbh. på Tøjhusets grund. I 1870-erne omordnede han den historiske våbensamling (nu Tøjhusmuseet), væsentligst efter dekorationsmæssige principper og uden dyberegående museal indsigt hvilket også satte sig mærkbare spor i en meget hårdhændet restaurering af de fleste genstande. Han udarbejdede desuden et meget summarisk katalog over samlingen.

Størst indflydelse fik C. på hovedstadens industri- og håndværkerforhold. Allerede 1847 var han virksom ved Haandværkerdannelses-Foreningens oprettelse, og 1865 indvalgtes han i Industriforeningens bestyrelse. Hans arbejde gik fra da af ud på afholdelsen af en nordisk udstilling i Kbh., og den 1872 afholdte vellykkede udstilling hvis overskud tilfaldt Industriforeningen, skyldtes navnlig ham. Det var ligeledes ham der som foreningens formand, fra 1876, erhvervede udstillingsbygningen hvor Industriforeningen fra 1880 (til 1977) fik sin bolig. 1879 blev han formand for Fællesrepræsentationen for dansk industri og håndværk.

C. arbejdede ikke med alt dette uden at møde modstand, men han nåede altid sine mål. Dette skyldtes mindre åndsoverlegenhed og kundskabsfylde end et medfødt diplomatisk talent som med et hurtigt blik lod ham erkende situationen og de veje der skulle gås for at nå det mål han havde sat sig. Han viste da såvel smidighed i forhandlingen som hensynsløs kraft alt efter situationens art. - Krigsassessor 1855. Krigsråd med kaptajns rang 1863.