Georg K. Stürup, Georg Kristoffer Stürup, 3.3.1905-17.9.1988, psykiater. Født i Odense. S. tog studentereksamen i Hillerød 1922. Han studerede medicin i København hvor han tog embedseksamen 1929. De følgende fem år var han ansat ved forskellige københavnske hospitaler, afbrudt af en sommer i Grønland hvor han virkede som læge i Ivigtut. 1930 fik han universitetets guldmedalje for en afhandling om smerte i fysiologisk og psykologisk belysning. Derefter begyndte han sin psykiatriske uddannelse på Rigshospitalets psykiatriske afdeling. 1936 blev han speciallæge i neurologi, 1940 i psykiatri, 1940 dr.med. på en disputats om organsmerter (Visceral pain), 1940–42 afdelingslæge ved Skt. Hans hospital. 1942 ansattes han som overlæge ved Psykopatanstalterne i Herstedvester, og denne institution gjorde han i årenes løb til et internationalt kendt center for behandling af kriminelle. S.s interesse som nok hidtil var gået i retning af den almene psykiatri blev hurtigt fanget af arbejdet med de kriminelle, og her brød han nye veje. Han så en udfordring i behandlingen af "psykopaterne" som hidtil havde været betragtet som utilgængelige for behandling. Han viste i pmksis at det i mangfoldige tilfælde var muligt at ændre et livsforløb i positiv retning. I sine behandlingstanker var S. forud for sin tid. Han vragede vel ikke den individuelle psykiatriske samtalebehandling som han har meget talent for, men han lagde før de fleste andre hovedvægten pa den samlede institutionelle behandling med inddragelse af alle personalekategorier og med samarbejde og gensidig information som nøgleord. Det var S.s overbevisning at et tidsubestemt ophold i anstalten var en væsentlig forudsætning for at en behandling kunne lykkes, og denne opfattelse fastholdt han selv om udviklingen i de senere år gik i retning af at afskaffe tidsubestemt frihedsberøvelse.

S.s faglige engagement har navnlig ligget omkring samspillet mellem menneske og miljø. Han har haft væsentlig indflydelse på områder som mentalhygiejne, ungdomsproblemer, socialpolitik og naturligvis især kriminalforsorg og kriminologi, og både gennem sit behandlingsarbejde og sin deltagelse i debatten har han ydet bidrag til nytænkning i psykiatrien. I praksis er der fra mange sider blevet trukket på hans viden, bl.a. af institutioner som Himmelev børnehjem og Arbejdsskolen hvor han i flere år var konsulent. 1945–65 var han tilknyttet fængselsnævnet, 1954–75 var han i retslægerådet, 1950–60 medlem af den permanente straffelovskommission. Også udlandet har i høj grad haft bud efter ham. 1952 var han med til at præge den svenske holdning til sikkerhedsanstalter, tilkaldt af det svenske justitsministerium i forbindelse med forberedelsen af en straffelovsreform. 1953–54 havde han forskellige gæsteprofessorater i USA, og siden har han gentagne gange været forelæser både i USA og i andre lande, 1963 således ved FNs institut for behandling af kriminelle i Tokyo og senest 1972 som gæsteprofessor ved Florida State University. Den største internationale anerkendelse opnåede han da han i 1965 fik det amerikanske psykiatriske selskabs pris, Isac Ray Award. I den forbindelse holdt han en forelæsningsrække som dannede grundlag for bogen Treating the "unlreatable", Baltimore 1968. 1972 blev S. pensioneret, men også i sit otium, som han tilbringer i Randers, er han beskæftiget både med skribentvirksomhed og enkelte psykiatriske opgaver. Foruden de nævnte arbejder har han bl.a. skrevet Treatment of sexual offenders in Herstedvester, 1968 og Berigelseskriminelle i Herstedvester, 1972.

Familie

Forældre: tandlæge Henrik S. (1869–1957) og Anna G. Knudsen (1874–1930). -28.6.1929 i Kbh. (b.v.) med skoleleder Elisabeth Constance Funch, født 12.2.1906 i Næstved, d. af apoteker Viggo F. (1871–1941) og Nancy Balle (1884–1951).

Udnævnelser

R. 1953. R1. 1969. K. 1972.

Ikonografi

Mal. af Kirsten Kjær, 1943. Tegn. af B. O. Grandjean, 1961. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1940 148f. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig