Georg Schøller

Georg Schøller, Thomas Georg Schøller, 24.11.1793-17.6.1863, officer. Født i Ålborg, død i Kiel, begravet i Kbh. (Garn.). S. blev landkadet 1805, afgik som sekondløjtnant i infanteriet 1810 (ancienn. 1809) og deltog i felttoget ved sydgrænsen 1813 hvorefter han var med i de udsendte "auxiliærkorps" indtil 1818 – fra 1813 som premierløjtnant. 1826 blev han stabskaptajn, n.å. adjudant ved jyske generalkommando i Fredericia, general Fr. Castonier, hvorved han blev mellemmand mellem den fortræffelige, men strenge general og prins Frederik (VII) der 1834 til straf var forsat til Fredericia, og ved sin godhed, munterhed og sine forstandige råd erhvervede han sig prinsens tillid og hengivenhed og faderen prins Christians (VIII) fulde påskønnelse. Efter nogle års praktisk tjeneste ved prinsens regiment blev han 1840 kar., n.å. virkelig major, og ved hærens omorganisation 1842 forsattes han til generalstaben som stabschef hos prinsen ved jysk-fynske generalkommando og fik 1844 reserveret oberstløjtnants anciennitet. Ved sin betydelige indflydelse på prinsen blev han en virksom støtte for stiftamtmand C. E. Bardenfleth og kabinetssekretær H. M. Lunding i fremkaldelsen af prinsens forestilling til faderen 1847 om at give en fri forfatning. Kort efter tronskiftet 1848 valgte kongen S. der havde fået obersts karakter til generaladjudant m.m., en stilling som endnu da svarede til en krigsministers. Som flere andre høje officerer og andre i høje stillinger dengang havde S. beklageligvis kun ringe kendskab til forholdene i hertugdømmerne, og de indtrængende advarsler fra stabschefen i Kiel, Rømeling, gjorde for sent tilstrækkeligt indtryk på ham. Dagene før 20.3. traf han vel anordninger til overføringen af et lille korps fra Kbh. til Eckernførde, men det var ikke kommet af sted 22.3. da A. F. Tscherning blev krigsminister, og denne erklærede at nu var det for sent. Under de forudgående forhandlinger om regeringsforandringen var S. subsidiært blevet udpeget til krigsministerposten, og kongen var stemt derfor. S. gik efter nogen vægring ind på midlertidigt at overtage stillingen for at lette dannelsen af et ministerium, men ved den slesvig-holstenske deputations ankomst tog udviklingen pludselig en sådan fart at kongen, om end nødig, accepterede Tscherning, og S. fortsatte som generaladjudant. De to mænd gav straks hinanden løfte: S. om af yderste evne at våge over at krigsministerens myndighed og virksomhed ikke blev "lammet" af den kongelige autoritet – Tscherning om nøje at iagttage ethvert hensyn over for kongen, og da Tscherning allerede efter kampen ved Bov yderst taktløst overtrådte sit tilsagn påtalte S. det i en lige så energisk som klog og værdig skrivelse. 1848 fik S. obersts anciennitet, 1850 blev han generalmajor, 1856, ved general Christoph v. Kroghs sygdomsforfald, blev han kar. generalløjtnant og midlertidig, n.å. virkelig chef for generalkommandoen i Holsten m.m. og virkelig generalløjtnant, men fratrådte som generaladjudant. Ved udsigterne til krig 1861 nævntes han blandt dem der burde føre hæren hvad dog næppe har været tilstrækkelig nøje overvejet. – Kammerherre 1845.