Georg Wilhelm Pfingsten

Georg Wilhelm Pfingsten, 5.3.1746-26.11.1827, døvstummelærer. Født i Kiel, død i Slesvig, begravet sst. Efter en højst ulykkelig barndom kom P. 1760 til St. Petersborg for at indtræde i hæren, men mordet på zar Peter III (Carl Peter Ulrich) gjorde en brat ende på disse planer. Han lærte parykmagerhåndværket og nedsatte sig efter megen omflakken 1773 som mester i Lübeck, men parykken gik snart efter af mode, og P. optrådte da som musik- og danselærer og opfandt forskellige militære signalsystemer med flag, trommehvirvler o.lign. I sin barndom havde han levet sammen med to døvstumme børn og fået en levende interesse for døvstummes tilværelse; overalt, hvor hans omflakkende liv senere førte ham hen, opsøgte han døvstumme, erhvervede sig derved indsigt i deres psyke og udarbejdede på egen hånd et tegnsprog for dem. Til sidst henledtes offentlighedens opmærksomhed på hans bestræbelser; 1787 overlod magistraten i Lübeck ham et døvstumt barn til opdragelse, flere fulgte efter, og 1791 ansattes han om lærer og organist i Hamberge for mere uforstyrret i sin fritid at kunne tage sig af denne gerning. Senere anbefaledes han til A. P. Bernstorff, og 1799 kaldte kronprins Frederik ham til Kiel som døvstummelærer. Snart samlede han henimod en snes elever om sig; disse fik dog kun fri undervisning, ikke frit ophold, og først da en kgl. forordning af 8.11.1805 påbød at alle fattige døvstumme børn i hertugdømmerne skulle opdrages på det offentliges bekostning i P.s skole, fik denne en almen betydning. 1810 flyttedes den til Slesvig, fik prædikatet kgl. og fortsattes i den følgende menneskealder som en halvt privat, halvt offentlig anstalt ledet af en direktion. P.s originalitet, iver og indsigt vandt almindelig anerkendelse. Med usvækket kraft fortsatte han sit arbejde i abnormskolens tjeneste højt op i alderdommen, og først 1826 lod han sig pensionere. Han var grebet af datidens tro på galvanismens anvendelse som kur mod døvhed og udgav flere bemærkelsesværdige skrifter derom. – Tit. professor 1812.