Gerdt de Lichtenberg

Gerdt de Lichtenberg, Gerhard (Gerdt) Hansen de Lichtenberg, 9.4.1697-19.7.1764, købmand, godsejer. Født i Horsens, død sst., begravet sst. (Klosterk.). L. var af købmandsslægt og blev selv uddannet som handelsmand, navnlig hos sin morbror Heinrich Lichtenberg i Flensborg hvis navn han antog. Da hans uddannelse var afsluttet gik han i kompagni med faderen og onkelen, men hans egentlige interesser lå slet ikke ved handelen. Ved arv, ægteskab og handelsvirksomhed kom han i besiddelse af betydelige midler, og disse anbragte han i jysk jordegods. Han begyndte 1731 med at købe Engelsholm og Keldkær i nærheden af Vejle og lagde senere hertil Haraldskær, Merringgård, Ussinggård og Serridslevgård der lå nordpå i retning af Horsens. Senere erhvervede han Lindbjerggård ved Varde og 1748 hovedgården Bidstrup nordøst for Silkeborg. Han kunne herefter foretage selv ret betydelige rejser i Jylland uden at komme ind på fremmed jord. Selv opholdt han sig mest på Engelsholm der blev grundigt ombygget og gjort til familiesæde. Andre af sine ejendomme bortskænkede han til sine svigersønner og sønnen Hans Henrich de Lichtenberg der 1763 overtog Bidstrup som stamhus. 1735 optoges han i den danske adelstand under navnet de L. Fra alle sider omtales han som en meget human herre over sine mange underordnede og som en fremragende godsejer. Mest berømt er han blevet ved de store ombygninger han foretog på sine forskellige gårde, først og fremmest Engelsholm og Bidstrup, og også de mange landsbykirker der hørte ind under ham gennemgik betydelige restaureringer og ombygninger der dog ikke altid var vel afstemt efter de gamle bygningers oprindelige stilart. I sin fødeby Horsens ombyggede han den fra faderen arvede købmandsgård på Søndergade 17 til en elegant barokbygning (det senere Jørgensens hotel). Her modtog han 1749 selve den enevældige konge som gæst. Til en udvidelse af latinskolen ydede han et betydeligt tilskud, og han lod 1737-38 klosterkirken underkaste en hovedreparation og ved kirken oprette et gravkapel for sig og sin slægt der er prydet med et meget stort epitafium af billedhuggeren Diderik Gercken. Foruden for landbrug interesserede han sig levende for industri. Straks efter overtagelsen af Engelsholm anlagde han på godset en papirmølle. Fra ældre tid fandtes der et teglværk, og på Haraldskær indrettede han en metalvarefabrik. Ved testamente bortgav han betydelige summer til forskellige velgørende formål, og hans fødeby kvitterede for disse og mange tidligere gaver ved at give ham en i byens historie ganske enestående begravelse.