Gerhard Treschow, 5.7.1703-20.11.1765, præst. Født i Lesje i Gudbrandsdalen, død i Kbh., begravet sst. (Trin. k.). I 11-årsalderen kom T. til Kbh. og blev 1720 privat dimitteret til universitetet. Efter at have været optaget i professor Johannes Trellunds hus fik han 1723 plads på Borchs kollegium. Her udgav han en række disputatser over de spor af kristendommens lære som kan findes hos nogle hedenske filosoffer (I-V, 1724-27), et arbejde der viser evne til at behandle stof og vidner om en ikke helt ringe belæsthed. Desuden udsendte han 1726 under pseudonymet Michel Hansen, Brændeviins-Brænder og Øltapper i Callundborg et modskrift mod Holbergs Metamorphosis (udg. i Holbergs Mindre Poetiske Skrifter ved F. L. Liebenberg, 1866), et temmelig ubetydeligt rimeri som Ludvig Holberg dog følte sig meget fornærmet over, men trods opfordringer afslog af besvare. Efter 1730 at have taget attestats blev T. n.å. sognepræst i Birkerød. I sin mere end 30-årige præstetid her optrådte han som en nidkær og myndig sogneherre der ikke veg tilbage for nu og da at understrege sin autoritet ved hjælp af korporlig revselse. Han var anset som en betydelig prædikant hvad der forklarer at han 1765 blev forflyttet som sognepræst til Trinitatis kirke i Kbh., men han kom kun til at virke et halvt år i denne stilling. – T. henregnedes til sin tids talentfulde poeter. Eftertiden har dog ikke kunnet tilkende ham noget større digternavn. Foruden en del ærevers o.l. kan fra hans pen især nævnes nogle ikke uvittige parodier (deriblandt En Ode til Bispen, 1752) på F. Klopstocks oder, hvis høje stil åbenbart har budt hans satirisk anlagte natur imod. Også på andre felter har T. optrådt litterært. Da således Jørgen Riis i sin Spectator havde angrebet præstestanden rykkede T. frem til forsvar for denne i et par modskrifter. Navnlig hans Et kierligt og velmeent Brev til den Danske Sandemand, 1745 er et velskrevet indlæg i tidens apologetiske debat, roligt og værdigt i tonen, konservativt i helhedsopfattelsen. T.s betydeligste indsats er dog hans Danske Jubel-Lærere, 1753 (faksimileudg. 1980), det første arbejde af denne art i Danmark. En ikke ringe del af materialet synes tilvejebragt af biskop Peder Hersleb, men T. har bearbejdet det til udgivelse. Den lange fortale såvel som de enkelte biografier vidner om solide kundskaber, og bogen er endnu et nyttigt hjælpemiddel ved studiet af ældre gejstlig personalhistorie (samlinger til en fortsættelse heraf i Gl.kgl.saml., fol., 1094).

Familie

Forældre: jernværksejer, senere generaltoldforvalter i Trondhjem Herman T. (1665-1723) og Mette Margrethe Krenchel (1665-1727, gift 1. gang med postmester i Trondhjem Lorentz Caspersen Wildhagen, død 1688). Gift 1. gang 7.10.1734 med Maren Dorscheus, født 5.6.1703 i Kbh. (Frue), død 4.12.1735 i Birkerød, d. af stiftsprovst i Kbh. Johannes D. (1661-1706) og Dorothea Anchersen (1675-1740). Gift 2. gang 27.5.1740 i Kbh. (Trin.) med Marie Berg, født ca. 1723, død 2.5.1799 i Kirke Værløse, d. af vinhandler i Kbh. Hans Hansen B. (død 1736) og Johanne Nielsdatter (død 1729).

Ikonografi

Mal. af J. Horner, 1753, efter dette stik af J. Haas, 1754.

Bibliografi

Pers. hist. t. 4.r.V, 1902 155 og 8.r.VI, 1927 116. – Chr. Giessing: Nye saml. af jubellærere I, 1779 (reproudg. 1978) fortalen især XVI-XXII. P. F. Suhm: Saml. skr. VII, 1791 56 253. Ludv. Daae: Trondhjems stifts geistlige hist., Trondhjem 1863 158 235f. Samme i Hist. t. III, Kria. 1875 82-84. P. M. Stolpe: Dagspressen i Danm. IV, 1882 (fot. optr. 1977) 218-21. Th. Møller i Kirkehist. saml. 4.r.II, 1891-93 332-38; 6.r.II, 1936-38 129 410 411. Francis Bull: Fra Holberg til Nordal Brun, Kria. 1916 83-87. Bj. Kornerup: Biskop Hans Poulsen Resen I, 1928 5.-Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig