Gotthard Lützow

Gotthard Lützow, 10.3.1784-25.4.1850, officer. Født i Ribe, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). L. fik allerede som barn (1787) patent som fænrik, to år efter sekondløjtnants karakter, blev 1795 kadet og sekondløjtnant à la suite i infanteriet, fik 1797 reserveret premierløjtnants anciennitet, blev n.å. kar. premierløjtnant, men forblev ved akademiet til 1801 da han indtrådte i virkeligt nummer. 1803 blev han stabskaptajn, 1809 kompagnichef (virkelig kaptajn), deltog 1813 i felttoget i Mecklenburg m.m. og fik 1814 reserveret majors anciennitet, blev 1821 virkelig major, fik 1828 oberstløjtnants karakter, blev 1834 kar., 1839 virkelig oberst og regimentschef. I konduitelisterne 1841, der var afgørende for forfremmelse ved hærloven 1842, udtalte den kommanderende general, prinsen af Nør, at L. var af meget livlig karakter, dygtig såvel i garnison som i felten, og 1842 blev han generalmajor og brigadekommandør og ved prinsens tilbagetræden 1846 midlertidig kommanderende general i hertugdømmerne idet dog stabschefen, oberst H. C. Rømeling, var den egentlig ledende. Allerede fra begyndelsen af 1847 gjorde generalkommandoen ledelsen i Kbh. opmærksom på den stærke gæring i hertugdømmerne og på at garnisonen i Rendsborg var fuldstændig upålidelig, og tilrådede indtrængende at lægge en stærk, pålidelig garnison derind; men først 20.3.1848 rørte man i Kbh. på sig og befalede at generalkommandoen øjeblikkelig skulle forlægge hovedkvarteret fra Slesvig til Rendsborg. Aftenen 23.3. holdt L. i Rendsborg råd med afdelingscheferne uden at afgørende forholdsregler besluttedes, og beklageligvis tillod L. at byens borgerskab fik våben fra tøjhuset. Tidligt næste formiddag drog prinsen af Nør med en del oprørske tropper ind i fæstningen og havde straks i guvernementshuset en kort samtale med L. hvorefter denne beordrede garnisonen samlet på paradepladsen og her meddelte officererne hvad der den foregående dag var sket i Kiel mens han ikke kunne meddele bestemte efterretninger om forholdene i Kbh. Han sluttede med at overlade til hver enkelt af dem at handle efter samvittighedens bud; han selv havde skrevet sin ansøgning om afsked og trak sig tilbage med et: "Lev vel, mine Herrer". Herefter tog prinsen ordet og havde let ved at overtale garnisonen til frafald.

L.s forhold disse to dage er blevet stærkt kritiseret; ganske vist var hans optræden ikke heroisk, men meget taler til hans undskyldning, og end ikke den mest loyale kongerigsk fødte i hans sted ville have kunnet hindre hvad der den dag skete i Rendsborg; hovedskylden falder på ledelsen i Kbh. i den forudgående tid. L. tog ophold i Kbh. hvor en undersøgelse af hans forhold indledtes, men han døde før nogen kendelse var afsagt.