Gudmund Hatt, Aage Gudmund Hatt, 31.10.1884-27.1.1960, geograf. Født i Vildbjerg, død på Frbg., begravet i Odense (Kauslunde kgd.). H. blev student 1904, privat dimitteret fra Efterslægtselskabets skole. Efter et kortvarigt medicinsk studium rejste han 1905 til USA og blev assistent ved et kemisk laboratorium. Efter et ophold blandt Cherokeeindianerne i Oklahoma begyndte han at studere etnografi ved Harvard universitetet. Efter sin hjemkomst til Danmark 1907 begyndte han at studere naturhistorie og geografi, hvorunder etnografien hørte, og tog skoleembedseksamen 1911 med udmærkelse. -Sammen med sin hustru foretog H. 1912–14 studierejser til Lapland. 1914–15 studerede han ved Columbia universitetet i New York, ledede 1922–23 en arkæologisk ekspedition til Vestindien og 1932 en ekspedition til Sydgrønland for at undersøge betingelserne for nordboernes fåreavl. 1919 var H. blevet assistent ved Nationalmuseets etnografiske samling og var tillige fra 1923 lektor i kulturgeografi ved universitetet hvor han 1929 udnævntes til ekstraordinær professor. Fra dette embede modtog han 1947 sin afsked med fuld pension, efter at han efter eget ønske havde fået sin holdning under anden verdenskrig prøvet ved tjenestemandsdomstolen. – 1914 disputerede H. over afhandlingen Arktiske Skinddragter i Eurasien og Amerika, et banebrydende arbejde hvori han formülerer den kulturhistoriske hypotese at der skulle være to strata i udviklingen af dragtsystemet, en ældre kystkultur (eskimoerne) og en yngre indlandskultur, karakteriseret ved sneskoen. Omtrent samtidig er et par afhandlinger om rensdyrnomadismen, og fra 1915 stammer Agervandingen i Gudbrandsdalen hvori H. fremsætter den teori at plovens opståen har forbindelse med kunstvanding. Under sin lektortid udgav H. sammen med professor Martin Vahl den store firebinds håndbog i regionalgeografi Jorden og Menneskelivet, 1922–27, hvori han bl.a. formülerede sine teorier om erhvervskulturens hovedformer. En række af hans tanker fra dette store værk udformede han videre i 1930erne i forelæsningsrækker der besøgtes af studenter langt uden for geografiens rækker. Samtidig var ferierne helliget omfattende opmålingsarbejder af oldtidsagre (keltiske agre), og herfra stammer et stort antal bidrag i diverse historiske samfunds årbøger og det populære arbejde Landbrug i Danmarks Oldtid, 1937. Udgravningerne fik en foreløbig afslutning i Oldtidsagre, 1949, publiceret i Det kgl. danske Videnskabernes Selskab, Arkæologiskkunsthist. Skrifter II, 1, en oversigt over samtlige H.s opmålingsarbejder, suppleret med et register over forekomsten af oldtidsagre i Danmark, kendte og overleverede beretninger. I samme skriftserie (Hist.-fil. Medd. XXVI.6) foreligger fra 1939 The ownership of cultivated Land. Stor anerkendelse har H. desuden fået for arbejdet Nyere Iagttagelser vedrørende Oldtidens Jernudvinding i Jylland (Aarbøger for nord. Oldkyndighed, 1936 19–45). En særlig stilling blandt H.s arbejder indtager de geopolitiske skrifter der starter med Stillehavsproblemer (Det kgl. danske geografiske Selskabs kulturgeografiske Skrifter, 1936) og videreføres i stort omfang i småskrifter og i avisartikler under anden verdenskrig, samtidig med at H. var en hyppigt benyttet foredragsholder i Danmarks radio inden for udenrigspolitik før og under de første krigsår. Denne virksomhed førte til hans afsked idet den kunne opfattes som et redskab for besættelsesmagten. Fagligt rehabiliterede H. sig efter krigen dels gennem bogen Plough and pasture som han skrev sammen med E. Cecil Curwen, 1953, dels gennem Asiatic influences in American folklore (Det kgl. danske Videnskabernes Selskab. Hist.-fil. Medd. XXXI, 6, 1949) og The corn mother in America and in Indonesia, (Anthropos XLVI, 1951) hvori han genopliver sin gamle interesse for de mulige kulturforbindelser mellem de to verdensdele. Endelig har han også slået sit navn fast som arkæolog og etnolog i det store værk Nørre Fjand. An early iron age village site in West Jutland (Det kgl. danske Videnskabernes Selskab. Arkæologiskkunsthist. Skrifter II, 2, 1957). H. var medlem af Det kgl. da. geogr. selskabs bestyrelse 1930–45, og medlem af Videnskabernes selskab 1932–60.

Familie

Forældre: lærer, sidst i Holbæk, Peder Jørgensen H. (1859–1919, gift 2. gang 1905 med Karen Christiane Ingeborg Marie Thomle, 1866–1935) og Karen Nielsen (1858–1900). Gift 27.9.1911 i Selde med maler Emilie Laurentze Demant (Emilie Demant Hatt), født 24.1.1873 i Selde, Salling, 14.12.1958 på Frbg., d. af købmand Hans Frederik Christian Hansen (1836–1921) og Emma Duzine Demant (1842–1922).

Udnævnelser

R. 1935.

Ikonografi

Flere malerier og tegn. af Emilie Demant Hatt. To mal. af John Christensen, 1935; tegn. af samme, s.å. (St.mus.). Tegn. af Otto Christensen, 1941 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Johs. Brøndsted og C. G. Feilberg i Kuml, 1959 7–12 241f (bibliografi). Johs. Nicolaisen i Folk II, 1960 133–39 (m. bibliografi). C. G. Feilberg i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov.1960 132–40. Kaj Birket-Smith i Oversigt over vidensk. selsk.s virksomhed 1960–61, 1961 71–80. Therkel Mathiassen sst. 81–85. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig