Guldbrand Enger, Guldbrand Paulsen Enger, 18.5.1822-20.12.1886, violinbygger. Født på gården Enger i Ringerike, Telemarken, død i Kbh., begravet sst. (Holmens kgd.). E. kom til Kristiania i en alder af 20 år. Som nærmest selvlært tubaspiller virkede han en halv snes år her som militærmusiker og i teaterorkestret idet han samtidig dyrkede violinspil og med held beskæftigede sig med reparationer af strygeinstrumenter. Han kom til Kbh. 1852 og blev medhjælper hos violinbyggeren Thomas Jacobsen som imidlertid døde året efter. E. tog med støtte af det Reiersen'ske fond på studierejse til Tyskland og Frankrig og arbejdede en tid hos den berømte instrumentmager S. B. Vuillaume i Paris. Efter sin hjemkomst giftede E. sig med Thomas Jacobsens enke og overtog værkstedet i Kbh. hvor han snart vandt betydelig anseelse, både når det gjaldt bygning af nye instrumenter, og når han udførte reparationer hvortil han med stor dygtighed ofte benyttede materialer fra ældre udslidte instrumenter. Hans violiner, bratscher og violonceller er kvalitetsmæssigt af udmærket standard. E. var tillige en ivrig dyrker af kammermusik både som violin- og bratschspiller og stod i venskabsforhold til mange af tidens bedste udøvende musikere, bl.a. Franz Neruda. Han modtog flere prisbelønninger på udstillinger: Kristiania 1854, Malmö 1861, Stockholm 1866, København 1872, hædersdiplom fra Industriforeningen 1875 og et sølvdrikkehorn som hædersgave fra en kreds af 25 danske musikere med kgl. kapelmester H. S. Paulli i spidsen 1885.

E.s søn, Hagbart Joachim Guldbrand Enger, født 8.10. 1860 i Kbh., død 18.4.1921 sst. blev udlært som violinbygger på faderens værksted, modtog 1885 et stipendium til videre uddannelse i udlandet hvor han arbejdede hos David Bittner i Wien og Andreas Rieger i München. På grund af faderens død måtte han 1886 afbryde sin uddannelse for at videreføre værkstedet i Kbh. Hans strygeinstrumenter er af god kvalitet, lidt afvigende fra faderens modeller, men af en smuk, maskulin karakter. Også han modtog flere udstillingsmedaljer: Malmö 1881, den nordiske udstilling i Kbh. 1888. E. lukkede sit værksted 1896 og var derefter indtil sin død ansat som tæller i Nationalbanken.

Familie

Forældre: gårdbruker Poul E. og Birgit Fingalsdatter. Gift 1. gang med Josephine Arnesen. Gift 2. gang 9.1.1856 i Kbh. (Holmens) med Ane Christine Jacobsen, født 13.10.1821 i Kbh., død 12.2.1895 sst. (gift 1. gang 26.5.1849 med hofinstrumentmager Thomas Jacobsen, ca. 1811-53), d. af kgl. løber Jørgen Jørgensen (ca. 1794-1865) og Elisabeth Olsen (ca. 1795-1877).

Bibliografi

A. Hammerich: Kammermusikforen. 1868-93, 1894 22-24. H. Enger i Årbog for musik 1924, 1926 46f. A. Hjorth: Danish violins and their makers, 1963 lf.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig