Gundelach Møller

Gundelach Møller, Jacob Christian Johan Hendrik Gundelach Møller, 7.8.1797-6.5.1845, kirurg. Født i Århus, død i Kbh. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). M. blev student 1815 fra Århus, tog 1821 eksamen ved det kirurgiske akademi og blev s.å. kandidat ved Frederiks hospitals kirurgiske afdeling hos C. C. Withusen hvor han også havde været volontør. Kort efter begyndte han at vikariere for reservekirurgen ved Kirurgisk akademi, men holdt dog først forelæsninger efter 1824 at være udnævnt til reservekirurg der og ved Frederiks hospital. S.å. erhvervede han universitetets guldmedalje for prisafhandlingen Historia ligaturæ arteriarum; 1826 blev han adjunkt ved akademiet og fungerede der og ved Frederiks hospital til 1827. 1828-31 studerede han nu på universitetsstipendier kirurgi i Tyskland, Italien, England, men var navnlig længe i Frankrig hvor han på Hôtel-Dieu i Paris modtog enestående rige impulser hos G. Dupuytren der da stod på toppunktet af sin verdensberømmelse som kirurg, videnskabsmand og lærer for de studerende. Under Parisopholdet udnævntes M. 1830, da Withusen trak sig tilbage fra overkirurgposten ved Frederiks hospital, til hans efterfølger og tiltrådte 1831; s.å. blev han ekstraordinær professor ved Kirurgisk akademi og 1833 medlem af dettes direktion, Collegium academicum. Ved akademiets forening 1842 med det medicinske fakultet til "det lægevidenskabelige fakultet" blev M. professor ord. ved universitetet og indtrådte i konsistorium, s.å. også medlem af sundhedskollegiet.

Efter at være tiltrådt som overkirurg søgte M. efter evne at frugtbargøre hvad han havde lært hos Dupuytren; således udgav han 1832 Det kgl. Frederiks Hospitals chirurgiske Aarbog. Juli-Dec. 1831 hvor i fortalen fremsættes beslutningen om "efter hvert Aar at give offentlig Beretning om hvad Mærkeligt der i Aarets Løb var forefaldet". Dette lille og ret umodne arbejde der var en udvidet "årsberetning" med gennemgang af en del sygejournaler, blev meget skarpt, men ikke med urette kritiseret af "Tre Læger", nemlig reserve-kirurgerne J. C. Bendz og M. Djørup samt A. G. Sommer, hvilket affødte svar og gensvar. Den hidsige diskussion vakte megen opsigt og årbogen blev aldrig fortsat, vel snarest fordi M. manglede videnskabelige og litterære evner; siden blev han nemlig kun forfatter til enkelte kasuistiske meddelelser og en lille afhandling på latin i universitetsprogrammet for 1842, Om det Spørgsmaal, hvorvidt man tør og bør foretage en kirurgisk Operation. De store videnskabelige forventninger, der efter M.s hurtige avancement og udenrigske uddannelse var stillet til ham, indfriede han ikke. Han var en dristig operatør, men ofte udsat for kritik. Som diagnostiker vandt M. derimod megen anerkendelse og erhvervede sig da også i årenes løb en betydelig privat praksis. Sin egentlige indsats i dansk kirurgi ydede han som en ualmindelig god lærer for studenterne som han oplærte til en grundig undersøgelse og nøjagtig diagnostik. Hurtigt efter sin tiltræden var M. begyndt, efter Dupuytrens mønster, at afholde eksaminatoriske klinikker ved sygesengen samt kliniske kirurgiske forelæsninger, og han indførte prøven i kirurgisk klinik ved eksamen. Lærergerningen og studenterne havde altid M.s varme interesse, og hos studenterne nød han, ligesom hos sine kolleger, megen popularitet for sin noble, liberale og retfærdige karakter. M.s helbred og ydeevne undergravedes tidligt af en hjernelidelse der bevirkede, at han måtte opgive sin virksomhed 1843; han døde pludselig, året efter sin fratræden som overkirurg. Et betydeligt beløb af sin formue bestemte M. testamentarisk til lige deling mellem universitetet og Frederiks hospital "til kirurgiske Studiers Fremme" og "til Belønning for trængende og værdige Opvartningskoner paa kirurgisk Afdeling".