H.B. Momme, Hans Bagger Momme, 10.5.1792-5.11.1827, brygger. Født i Stovby, død i Kbh. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). M. kom til Kbh. sammen med to brødre som studerede. Han fik ansættelse i matrikelkontoret hvorfra han 1823 tog sin afsked idet han ved sit giftermål var blevet medejer af bryggergården i Nygade 3 som han snart overtog alene. Han moderniserede bryggeriet, og var bl.a. den første brygger herhjemme som tog dampmaskinen i brug til knusning af malten. Det dertil nødvendige valseværk blev drevet ved en af O. J. Winstrup forfærdiget dampmaskine der blev opstillet 1826 og vakte megen opmærksomhed. -Kammerassessor 1823.

Handels- og industritid., 1826 76. C. Nyrop i Månedsskr. udg. af Industriforen. XV, 1880 99-132.

Familie

Forældre: sognepræst Laurits M. (1764-1824, gift 2. gang 1799 med Johanne Margrethe Brøchner, 1769-1817, gift 3. gang 1818 med Else Frederikke Charlotte Jørgensen, 1790-1864) og Eleonore Hedvig Bagger (1770-98). -30.9.1813 i Kbh. (Helligg.) med Marie Christine Østergaard, født 12.5.1792 i Kbh. (Frue), død 5.2.1863 sst. (Helligg.) (gift 2. gang 1829 med brygger, kancelliråd Knud Gottfred Groth, 1785-1849), d. af fiske-bensfabrikant, brygger, kommerceråd Christian Ø. (ca. 1748-1811) og Margrethe Sophie Kisling (ca. 1752-1806).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig