H.C. Jensen

H.C. Jensen, Heinrich (Hinrich) Carstensen Jensen, 24.9.1789-4.7.1860, købmand, politiker. Født i Flensborg, død sst., begravet sst. På grund af sin veltalenhed, liberale indstilling og parlamentariske begavelse fik J., der drev en stor sukkerraffinaderi-, oliemølle- og rederivirksomhed i Flensborg, betroet den ene lokale og offentlige tillidspost efter den anden. Allerede 1819 blev han deputeret borger og 1825 ordfører i deputeretkollegiet i sin hjemby. Som sådan foranledigede han i okt. 1832 indsendt et forslag til kancelliet om en mere frisindet valgret og kommunalt selvstyre, ligesom han fra sin ungdom var tilhænger af en konstitutionel forfatning. 1832 blev han medlem af de erfarne mænds forsamling, 1833 senator og 1834 Flensborgs ene repræsentant i den slesvigske stænderforsamling, en stilling han bebeholdt indtil 1857. I stændersalen trådte han især i skranken for finansielle reformer og for Slesvigs selvstændighed både over for Danmark og Holsten; en tid støttede han P. Hiort Lorenzen, men sprang fra da denne satte sprogspørgsmålet op som banner for sin politik. Som Handelsforeningens ledende mand fik han 1844 oprettet den danske filialbank med egen børssal og var i øvrigt dansk i politisk uden at være det i national og kulturel henseende. Til trods for sin position som pengemand og sit vindende, mæglende væsen kom han ofte til at stå alene – betegnende nok skrev han under det billede som hænger af ham i Borgerforeningen, i hvis direktion han sad, "saa stod jeg alligevel ikke alene" (på tysk) – og betragtedes af både danske og tyske med mistro, selv om ingen ville fraskrive ham lyst og evne til at gavne byen og landsdelen i økonomisk henseende. Som kongevalgt medlem af rigsrådet 1854 og 1856 stod han på regeringens side. I dec. 1857, da han på grund af pengekrisen i Hamburg var gået fallit, måtte han nedlægge sine betroede poster som senator og rigsrådsmedlem og døde nogle år efter som en fattig mand.