H.C. Lerche

H.C. Lerche, Hans Christian Lerche, 14.1.1807-7.12.1876, bogbinder. Født i Kbh. (Fødsst.), død sst. (Trin.), begravet sst. (Ass.). L. tilhørte en slægt af bogbindere der synes at stamme fra Odense hvor Christen Hansen Lerche 1747 satte sin søn Hans Christensen Lerche i bogbinderlære hos Johan Friederich Milo. Han blev udlært 1757 og rejste s.å. til Kbh. hvor han fik arbejde hos Helmuth. Han blev bedstefar til L. der er den betydeligste repræsentant for bogbinderhåndværket inden for slægten. Efter at have etableret sig som mester i Kbh. blev L. snart kendt som en ualmindelig dygtig bogbinder hvis bind ikke blot udmærkede sig ved omhyggelig teknisk udførelse, men også ved kunstnerisk sans og kultiveret smag. Navnlig i håndforgyldning var han en mester; flere af de bind der er knyttet til hans navn lader ane en direkte forbindelse omkring 1830–50 mellem Frankrig og Danmark på bogbinderkunstens område, og man sporer indflydelse fra så berømte Parisværksteder som Purgolds og Thouvenins. Til hans kundekreds hørte Det kgl. bibliotek, universitetsbiblioteket og Videnskabernes selskab. Han var den første danske bogbinder der indførte den skik at signere sine bind med sit navn og var formentlig den første der indførte bogbindermaskiner i Danmark 1841. L. havde to sønner, Hans Christian Lerche (1833–1906), udlært hos faderen 1853, lærer i bogbinderi på døvstummeinstituttet, og Carl Eduard Lerche (1836–1928), udlært som guldsmed 1857, løste borgerskab som bogbinder 1876 og fortsatte sin fars forretning, indtil han 1921 solgte den til P. O. Olsen.