H.G. Garde, Hans Georg Garde, 9.6.1790-16.1.1875, søofficer, marinehistoriker. Født i Kbh. (Nic), død i Farum, begravet sst. G. blev kadet 1802, sekondløjtnant 1805, premierløjtnant 1811, kaptajnløjtnant 1819, kaptajn 1829, kommandørkaptajn 1840 og kommandør 1844. – 1806-07 var han med fregatten Fylla i Vestindien hvor chefen, de tre ældste officerer og en stor del af besætningen døde af klimatfeber (malaria). Aug.-sept.1807 deltog han som chef for kanonchaluppen Næstved i Kbh.s forsvar og var 1809-14 chef for kanonbådsflotillen ved Slesvigs vestkyst. Han blev herfra flere gange sendt som parlamentær til Helgoland med depecher til den afsatte svenske konge Gustaf IV Adolf. 1814-18 var han indrulleringsofficer i Tønning og chef for karantænevagtskibet ved Ejderens munding og 1819-21 næstkommanderende i briggen St. Croix i Vestindien. Da chefen for korvetten Najaden, der også lå i Vestindien, næstkommanderende og to officerer i samme skib var døde af gul feber, blev G. sat ombord i Najaden som interims-chef og førte korvetten hjem. 1825-29 var han chef for de forskellige vagtskibsposter og 1834-51 inspektionsofficer (skolechef) ved Nyboders drengeskole. Efter forskellige udkommandoer blev han 1844 chef for fregatten Gefion der førte kronprins Frederik til Skotland og landsatte ham på Færøerne; herfra gik Gefion til Cadiz hvor G. i juni s.å. blev chef for en eskadre bestående af fregatterne Gefion, Thetis, dampskibet Hekla og briggen Mercurius der skulle understøtte generalkonsul J. A. Carstensen i dennes forhandlinger med Marokko om afskaffelsen af den siden 1767 betalte årlige tribut. G. samvirkede her med en svensknorsk eskadre. I sept. kunne Thetis sendes hjem. G. gik med Gefion til Livorno hvor han hentede den sidste rest af Thorvaldsens kunstværker og førte disse til Kbh. Kaptajn K. E. Mourier på Hekla overtog kommandoen over de ved Marokko tilbageblevne skibe.

1849 blev G. chef for eskadren ved Slesvigs østkyst og bærer derfor sin del af ansvaret for den sørgelige affære 5.4. ved Eckernførde hvor linjeskibet Christian VIII sprang i luften og fregatten Gefion måtte stryge flaget. G. blev sept.s.å. hjemkaldt og med de to skibschefer tiltalt ved en generalkrigsret dér april n.å. dømte ham til fæstningsarrest i 2.grad i to måneder. Denne hårde dom blev af kongen formildet til fæstningsarrest af l.grad i seks uger. Det der særlig kan lægges G. til last er, at han ikke frarådede ekspeditionen mod Eckernførde da dens militære betydning på grund af ændrede klimatiske forhold var mindsket. Dette skyldtes muligvis en overdreven loyalitet over for hans foresatte, general C. v. Krogh, der havde opgivet det planlagte store fremstød nordfra og fra Als der skulle have fundet sted samtidig med en flådedemonstration mod Åbenrå, Flensborg og Eckernførde. Det kan måske også bebrejdes ham, at hans ordre til kommandørkaptajn Frederik Paludan der ledede ekspeditionen ikke tydeligt nok fremhævede at demonstrationen kun måtte udføres hvis forholdene gjorde den fuldt forsvarlig. – G. afsonede sin straf i Kastellet og blev aug.1851 afskediget i nåde og med pension. Det vil blive vanskeligt at afgøre om dommen over G. var rimelig eller om der blot var tale om at finde en syndebuk for den uheldige affære. I Tidsskrift for Søvæsen 1896 søgte sønnen C. A. Garde at påvise hans uskyld. Der er imidlertid stadig punkter som aldrig er blevet afklaret i denne affære, og som er afgørende for en stillingtagen til ansvarets placering. Da G. altid havde været en dygtig og pligtopfyldende søofficer ramte den afsagte dom ham personligt meget hårdt, samtidig med at venskabet til Paludan blev ødelagt. G. bidrog 1831 med et indlæg i polemikken mellem land- og søofficerer om det mest hensigtsmæssige værn for Danmark fremkaldt af et skrift af landofficeren H. J. Blom. Måske som følge af denne polemik påbegyndte G. omfattende historiske studier i søværnets gamle arkiver som hidtil ikke var blevet udnyttet. Fra 1832-35 udsendte G. fire bind Efterretninger om den danske og norske Søemagt der blev banebrydende for udforskningen af dansk marinehistorie og som anses for et klassisk værk. 1842 udsendte G. en biografi over Niels Juel. Dansk marinehistorisk litteratur har frem til nutiden i høj grad bygget på G.s arbejder og kildestudier. Som en anerkendelse heraf blev han 1843 optaget som medlem af Det kgl. danske selskab for fædrelandets historie og sprog. Efter sin afgang fra søetaten fortsatte han sin litterære virksomhed med Den dansknorske Sømagts Historie 1700-1814. 1852, samme værk 1535-1700, 1861 og fortsættelsen 1814-48 i Hist.tidsskrift 3.r.V, 1866-67.

Familie

Forældre: inspektør ved korntørringsmagasinet Peder Schwane G. (1759-1806) og Anne Cathrine Reistrup (1764-1819). Gift 15.5. 1814 på Amrum med Dorothea (Doris) Mechlenburg, født 7.12.1793 på Amrum, død 5.7.1847 i Farum, d. af sognepræst Christian Riese Marstrand M. (1748-1833) og Naëmi Dorothea Petersen (1770-1833). – Far til Janus Garde.

Udnævnelser

R. 1840. DM. 1843.

Ikonografi

Mal. formentlig af F. F. Helsted, kopi af Sjöström, 1863. Buste. Afbildet på litografi af K. Gamborg af krigsrådet i Vejlby 4.7.1849. Foto.

Bibliografi

Tidsskr. for søvæsen, 1850 134-76 (dommen mod G.); sst. 1876 55f; C. A. Garde sst. 1896 37-73; O. Lütken sst. 1900 501-25; H. C. Bjerg sst. 1974 97-115. Den dansktyske krig 1848-50, udg. Generalstaben II, 1875.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig