H.J. Blom

H.J. Blom, Hans Jørgen Blom, 16.10.1792-13.4.1864, officer. Født i Randers, død på Frbg., begravet i Kbh. (Garn.). Ved moderens død kom B. i huset hos en farbror der var købmand og skibsreder i Holmestrand i Norge. Det var meningen at B. med tiden skulle indtræde i forretningen, og fra sit 11. til sit 15. år modtog han hos pastor C. G. L. Forchhammer i Skodborg, senere i Tyrstrup ved Christiansfeld, en "omhyggelig real" undervisning. I slutningen af 1807 vendte han tilbage til Norge men traf farbroderen som en forarmet mand idet alle hans skibe var opbragt af englænderne. Bestemmelsen om at blive købmand blev opgivet, B. tog atter til Danmark, blev frikorporal og indtrådte 1808 på Det militære institut, en militærskole som dengang bestod jævnsides med landkadetakademiet og blev indlemmet i dette i slutningen af 1811. B. tog afgangseksamen 1811 og udnævntes til sekondløjtnant à la suite. 1812 gjorde han tjeneste ved landkadetakademiet som kadetunderofficer og afgik sidst i dec. s. å. til sit regiment. Dette deltog ikke i krigsbegivenhederne 1813 hvorfor B. ansøgte kongen om at måtte komme til den aktive armé. Han blev ansat ved Holstenske skarpskytterkorps og kom som løjtnant ved denne afdeling til at deltage i efterårs- og vinterfelttoget i Mecklenburg og Holsten. 1818 blev han premierløjtnant, 1827 stabskaptajn, 1833 kaptajn og kompagnichef, og 1841 fik han majors karakter. Ved hæromordningen juli 1842 ansattes han som major ved 3. linie infanteribataljon. Ved krigens udbrud 1848 blev denne afdeling stående i Kbh. til midt i april og stødte først til armeen den 24., dagen efter slaget ved Slesvig. Maj s.å. udnævntes B. til oberstløjtnant og kommandør for 4. linie infanteribataljon, men kommanderede under fægtningen 5.6. en for tilfældet formeret brigade. Han blev hårdt såret og kunne først i begyndelsen af sept. atter tage kommandoen over 4. bataljon. I dec. overførtes bataljonen til Als hvor den forblev under hele felttoget 1849. Juli s. å. udnævntes B. som de Meza i sine krigsdagbøger lidt overlegent karakteriserer som "Fader B.", til oberst. Da bataljonen i sommeren 1850 overførtes til halvøen var det under en ny chef idet B. i juni var ansat som højestkommanderende på Als i hvilken stilling han forblev til posten inddroges i foråret 1852. Maj s. å. afskedigedes han i nåde.

Som forfatter har B. udfoldet en rig virksomhed. 1826 udgav han Unions- og Borgerkrigene, et Bidrag til den danske Krigshistorie, en bog hvis livfulde og stærkt personlig prægede skildringer fortsat kan læses med udbytte. I Dansk Folkeblad 1842 findes fra B.s hånd en kortfattet skildring af felttoget i Holsten 1813, og 1845 udkom Krigstildragelseme i Sjælland 1807. 1831–32 udgav han to pjecer Land- og Søemagt der gav anledning til en heftig pennefejde, navnlig mellem land- og søofficerer idet B. i strid med den da herskende opfattelse hævdede at et kraftigt udviklet landforsvar var den bedste betryggelse for Danmarks uafhængighed. Hans Katechismus for den danske Krigsmand, 1829, er et værk for sig. På en fyndig og hjertevarm måde giver han her menigmand et begreb om soldaterånd og soldaterpligter. Det ansete Maanedsskrift for Litteratur ofrede det lille 53 siders skrift en anmeldelse på atten sider (L. Engelstoft) som "et af de bedst lykkede Forsøg i sit Slags". 1864 udkom det i anledning af krigen i nyt oplag. B. var bibliotekar ved garnisonsbiblioteket i Kbh. 1822–42 og arbejdede her med iver for den tidligere meget forsømte bogsamling som han afleverede i fortrinlig orden. – Sept. 1854 valgtes han ved suppleringsvalg til landstingsmand for Kbh., men kom ikke til at spille nogen politisk rolle og gik ud n. å.