H.L. d Arrest, Heinrich Louis (Ludwig) d'Arrest, 13.7.1822-14.6.1875, astronom. Født i Berlin (Trefoldighedsk.), død i Kbh. (Trin.), begravet sst. (Ass.). Efter skolegang i det franske gymnasium i Berlin studerede A. 1842–46 matematik og astronomi ved universitetet sst., og af særlig interesse for sidstnævnte fag deltog han under Enckes ledelse i arbejderne på observatoriet, dels som iagttager, dels som beregner; 1845 knyttedes han til observatoriet som 2. assistent. 1844 fandt han en komet (1844 II) der var set to dage tidligere af Mauvais i Paris, og dec. s.å. opdagede han en ny komet (1845 I) hvorfor han fik tildelt den af kongen af Danmark indstiftede kometmedalje. Endvidere udførte han en mængde baneberegninger over kometer og især over asteroiderne, for hvilke astronomerne i denne periode havde fået fornyet interesse. Det var i Berlintiden d'A. tilbød at hjæpe Johann Gottfried Galle, 1. assistent ved observatoriet, med at lede efter den planet hvis eksistens teoretisk var forudsagt af englænderen John Cauch Adams og franskmanden Urbain Joseph Leverrier. 23.9.1846 iagttog Galle og d'A. som de første den nye planet Neptun. I den oprindelige meddelelse om opdagelsen blev kun Encke og Galle nævnt, og først 1877 blev tingene sat på plads af Galle der yderligere meddelte at d'A.s indsats havde været afgørende idet han havde forestået det stjerneatlas som førte til identifikationen af planeten. 1848 ansattes han under professor Mobius som observator ved det gamle observatorium på Pleissenburg i Leipzig, ved hvis universitet han også virkede som docent. Med mangelfulde instrumentale midler udførte han her observationer af kometer og asteroider og fortsatte sine beregningsarbejder. Efter at universitetet i Leipzig 1850 havde udnævnt ham til dr.phil. h. c. udgav han n.å. sit habilitationsskrift Über das System der kleinen Planeten zwischen Mars und Jupiter, indeholdende undersøgelser over den gensidige beliggenhed af de da kendte tretten asteroidebaner, og 1852 blev han ekstraordinær professor da han havde afslået en kaldelse til Washington. Sammen med A. Ermann deltog han i udgivelsen af Briefwechsel zwischen W. Olbers und F. W. Bessel, 1852 og leverede anmærkninger til den tyske udgave af F. Aragos samlede værker. Et værk af Laugier der udkom 1853 og indeholdt stedbestemmelser af 53 klarere tågepletter henledte hans opmærksomhed på et område han mente at kunne beherske med den kikkert han rådede over. 1855 og de følgende år frembragte han da også et særdeles dygtigt arbejde Resultate aus Beobachtungen der Nebelflecken und Sternhaufen, ersle Reihe (Abhandl. d. kgl. Sächs. Ges. d. Wiss. Mat.-phys. Classe, III, 1857, 293–378) hvori han gør rede for observationerne af over 200 tågepletter som ved gentagne iagttagelser meget skarpt blev knyttet til nabostjerner, således at deres positioner blev vel bestemt. Foruden disse bestemmelser af tågepletter fortsatte han sine arbejder over kometer og planeter og opdagede 1851 og 1857 to nye kometer, af hvilke den første der har en omløbstid på 6,7 år bærer hans navn. 1856 tilbød man d'A. stillingen som direktør for observatoriet i Kiev, men da der fra Danmark kom opfordring til ham om at overtage stillingen efter C. F. R. Olufsen som professor i astronomi ved Kbh.s universitet, hvortil astronomen P. A. Hansen i Gotha havde anbefalet ham, foretrak han denne stilling og blev 1857 udnævnt til ordinær professor i astronomi og direktør for observatoriet. Allerede i Olufsens tid havde universitetet taget bygningen af et nyt observatorium under overvejelse, og 1858 bevilgedes de fornødne penge til opførelsen af bygningen og til anskaffelsen af en 11" refraktor fra Merz og en meridiankreds fra Pistor og Martins. I april 1861 toges boligerne på observatoriet i brug, instrumenterne opstilledes i sommerens løb, og i efteråret begyndte de regelmæssige observationer. Det nye observatorium har d'A. beskrevet i Instrumentum magnum aequatoreum in Specula Universitatis Hauniensis nuper erectum (univ. festskr. 1861). Som naturligt var, fortsatte d'A. sine stjernetågeobservationer, og disse blev bragt til en afslutning 1867 ved udgivelsen af Siderum nebulosorum observationes Haunienses, hvori han offentliggjorde nye iagttagelser af et par tusinde tågepletter som var opdagede af William og John Herschel, hvortil han selv føjede et par hundrede nye. Efter dette værks udgivelse beskæftigede d'A. sig med at udarbejde en monografi over Oriontågen og senere med spektralanalysens anvendelse på fiksstjernerne. Han skrev i denne anledning nogle afhandlinger i "Astron. Nachrichten" (Generalreg. hertil 1866, 1875, 1891), af hvilke den sidste blev trykt i det nummer der bragte underretningen om hans død. Foruden de ovennævnte afhandlinger bør endnu nævnes Teleskopiske Undersøgelser af Egnen omkring det Sted paa Himlen, hvor Tychos nye Stjerne har vist sig 1572–74, 1864, og Undersøgelser over de nebulose Stjerner i Henseende til deres spektralanalytiske Egenskaber, 1872. Endvidere skal anføres at han 1862 opdagede asteroiden Freja.

Af særlige udmærkelser fremhæves at d'A. var medlem af Videnskabernes selskab i Kbh., Stockholm, Skt. Petersborg og München samt Associate of the Royal Astronomicai Society i

London, hvilket sidstnævnte selskab 1875 hædrede ham med sin guldmedalje. Skønt d'A. af fødsel var tysker interesserede han sig levende for dansk sprog og kultur; sine forelæsninger holdt han på dansk, og de værker han udgav efter sin ansættelse i Danmark er skrevet enten på dansk eller latin.

Familie

Forældre: sekretær i statsgældskontoret, senere Rechnungsrat Louis Claude d'A. (Darreût) (1788–1860) og Sophie d'Espagne (ca. 1794–1838). Gift 4.11.1851 i Leipzig (Thomask.) med Auguste Emilie Möbius, født 19.10.1822 i Leipzig, død 25.12.1897 i Kbh., d. af professor i astronomi August Ferdinand M. (1790–1868) og Dorothea Christiane Johanna Rothe (1790–1859). Separeret 1869.

Udnævnelser

R. 1862. DM. 1874.

Ikonografi

Træsnit, 1870, kopieret af bl.a. Pauli, 1875 og 1877. Mal. af L. Grundtvig, 1894 (observatoriet, Kbh.). Foto.

Bibliografi

C. Bruhns: Die Astronomen der Sternwarte auf der Pleissenburg in Leipzig, 1878 89–96. P. S. V. Heegaard i 111. tid. 27.6.1875. Knut Lundmark: Heinrich Louis d'Arrest. Nordisk astronomisk t., 1952 1–11 41–53. Dictionary of Scientific Biography I, 1970 295f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig