H.P. Christensen (politiker)

H.P. Christensen, Hans Peder Christensen, 28.2.1869-30.5.1945, smed, borgmester. Født i Gredsted, Jern ved sg, død i Århus (Skt. Paul), begravet sst. (Ndr. kgd.). C. var født nær den dansk-tyske grænse, og i perioder boede familien syd for grænsen. C. kom i smedelære hos faderen mens denne havde en smedie i Gram. Da han af helbredsgrunde måtte opgive den flyttede familien til København hvor C. blev udlært. Efter nogle år i København og Randers slog han sig ned i Århus og blev ansat på Statsbanernes centralværksted 1900. Centralværkstedets folk var tyngdepunktet i den århusianske arbejderbevægelse, og via fagforeningen der kom C. 1909 ind i byrådet. I de første år stod han i skyggen af Jakob Jensen; men da denne blev borgmester rykkede C. frem som leder af den socialdemokratiske gruppe. Han var allerede 1917 blevet formand for den lokale partiafdeling, og da byen 1924 blev opdelt i tre foreninger var han i nogle år formand for fællesledelsen.

Det var i det kommunale arbejde C. lagde sin hovedkraft, og det var det der landet over gjorde ham kendt som "Smeden". Hans hovedinteresse var tekniske anlæg, og han viste her stor fremsynethed. Det var Århus by der 1918 sikrede oprettelsen af det store vandkraftværk ved Tange sø -Gudenåcentralen - hvilket i høj grad skete gennem C.s indsats, ligesom han i det næste par årtier var den drivende kraft i udviklingen hen mod koncentration af elproduktionen, ofte under modstand i elværksforeningen. I selve Århus var det især ham der satte ind på opførelse af forbrændingsanstalt, busdrift i stedet for sporvogne, svømmehal m.m., selv om det også her kunne knibe at få borgerne med. 1933 var han blevet borgmester og stod nu som en energisk talsmand for byen der ofte i disse år følte sig set over hovedet af de centrale myndigheder i København. Her var C. energisk - fortsatte bl.a. forgængerens arbejde for universitetets udbygning - og nød godt af de gode forbindelser han havde fra et mangeårigt medlemskab af socialdemokratiets hovedbestyrelse. I sin ledelse af byen kunne han være barsk og opfarende, også over for embedsmændene til hvem hans forhold som regel var mindre godt. Han trådte tilbage i 1942 på grund af sygdom. FM.1 1941.