H. Martensen-Larsen (skovrider)

H. Martensen-Larsen, Henning Martensen-Larsen, 18.2.1896-22.8.1962, skovrider. Født i Vejlby ved Århus, død i Gråsten, begravet Tårbæk kgd. M.-L. blev student 1913, forstkandidat 1920. Han afsluttede sin militærtjeneste i livgarden som løjtnant 1922. Efter kun tre års tjeneste som assistent i direktoratet for statsskovbruget blev M.-L. udnævnt til skovrider for Jægersborg distrikt, dengang kaldt Lystskovdistriktet. Hans udnævnelse betegner en springkarriere i statsskovvæsenet, og mange af hans kolleger så skævt til ham fordi han var "sprunget" forbi dem. Men situationen på skovdistriktet, specielt i Dyrehaven, var usædvanlig efter at Danmarks naturfredningsforenings hårde kritik af hugst og andre dispositioner foretaget af skovrider N. C. Vestergaard havde ført til hans forflyttelse til Odsherred distrikt. Man håbede nu at M.-L. kunne klare den vanskelige situation, og det lykkedes. Gennem sit arbejde med hugst og nyplantning lykkedes det ham at vinde såvel Dyrehaveudvalgets som naturfredningsforeningens tillid, og han blev en populær skovrider. Naturfredning sorterede dengang under statsministeriet, og daværende statsminister Th. Stauning var særdeles interesseret i fredning, bl.a. med det formål at sikre befolkningen arealer til friluftsliv. En af de første og største opgaver som M.-L. bidrog meget væsentligt til at løse var frilæggelsen af stranden ved Bellevue og den bagved liggende Staunings plæne. Og M.-L. ønskede at gå videre. Han var en af hovedmændene for Springforbiplanen ifølge hvilken staten skulle opkøbe de store rigmandsvillaer mellem kysten og Strandvejen fra Klampenborg til Springforbi, rive husene ned og give folket adgang til Øresund i det store område der nu kaldes Jægersborg strandhave. De første køb fandt sted 1941, og på grund af krigen blev planen båret af nationale følelser der fremmede dens gennemførelse. Men opkøbene var kostbare, og M.-L. måtte kæmpe for at få bevillinger. Til minde om hans meget store indsats i denne sag som er fortsat under hans efterfølger blev der 1966 rejst en mindesten med hans navn ved Springforbi tæt ved skrænten ned mod Øresund. M.-L. skaffede penge til Dyrehaven gennem sine dygtigt førte forhandlinger med Bakkens teltholderforening hvis afgifter til staten blev forhøjet meget væsentligt. Hans impulsive, slagfærdige og kontante væsen var et godt aktiv ved forhandlingsbordet. "Talrige er de forslag og planer med vidtskuende sigte der er kommet fra M.-L.s hånd i hans tid som skovrider i Dyrehaven. Få kunne som han begejstre og rive med og med sjælden evne finde frem til det væsentlige..." (Jens Hvass i Dansk skovforen.s tidsskr. 1962). M.-L.s mange aktiviteter i Dyrehaven medførte et stort arbejdspres, og han følte at han ikke fik medhjælp nok til at gennemføre sine planer. Efter 25 år som administrator og igangsætter på Jægersborg skovdistrikt søgte han til Sønderjylland hvor han var skovrider på Gråsten distrikt 1950-62. Her blev det skovdyrkningen han viede sine kræfter, især mekanisering af skovdyrkningsteknikken, herunder vandafledning. Hans indsats påkaldte sig forstmændenes opmærksomhed, og ved ekskursioner til distriktet ledede han ofte, selv siddende på en traktor, demonstrationerne af det tekniske udstyr han havde anskaffet og tilpasset opgaverne i skoven. - M.-L. var bestyrelsesmedlem i Forstlig diskussionsforening 1915-17 og medlem af naturfredningsforeningens hovedbestyrelse fra 1942.