Hans Ahlefeldt (officer)

Hans Ahlefeldt, 1624-22.6.1694, officer. Født på Stendorf, død på Glorup, begravet i Skt. Knuds k., Odense. Som ung deltog A. i 30-årskrigen i den kejserlige hær hvor han 1644 var løjtnant i grev Valdemar Christians rytterregiment og kort efter avancerede til ritmester. 1646 kom han til Danmark og ansattes i rytteriet hvor han n.å. blev chef for et kompagni. Under et drikkegilde i Oldesloe dræbte han 1649 sin svoger Cai Buchwald til Fresenburg og gik derefter først i fransk, senere i svensk tjeneste og steg til oberst. Ved den 1657 af Frederik III udstedte generalpardon åbnedes der ham atter adgang til Danmark hvad han benyttede sig af. Han udsonede sig med sin søster, og i aug. forestillede Anders Bille ham som chef for Hans Rantzaus tidligere rytterregiment hvormed han først deltog i Anders Billes felttog i stift Bremen og derefter indgik i Ulrik Christian Gyldenløves korps til forsvar af Fyn. Kort før Karl Gustafs overgang over Lillebælt udnævntes han til generalmajor. Da overgangen fandt sted stod han på Iversnæs (Tybrindvig) med 6 kompagnier og optog kampen med fjendens fortrav ude på isen der brast under to af hans egne og et af fjendens kompagnier. Han blev selv taget til fange men efter Roskildefreden udveksledes han og blev derpå udnævnt til chef for Kongens livregiment til hest (tidl. Cai Lykkes). Ved det svenske overfald på Kbh. aug. 1658 var kun et par af hans kompagnier i byen medens regimentets øvrige kompagnier lå spredt ude i Sjælland, og det blev A. der kom til at lede afbrændingen af forstæderne. Efter at have deltaget i Ulrik Chr. Gyldenløves udfald 23.8. samt i udfaldet på Amager 10.10. udnævntes han til generalløjtnant i begyndelsen af 1659. Stormnatten kommanderede han ved Østerport hvor fjenden angreb henad morgenstunden. Marts samlede han tropper i Holsten men forskellige planlagte ekspeditioner mod Nakskov, Femern og Langeland mislykkedes fordi samspillet med den hollandske flåde glippede. Under den kejserlige general Monte-cuculi deltog han i juni i landgangsforsøget ved Middelfart der blev afvist. I slaget ved Nyborg indgik han i Schacks korps og førte dettes højre fløj. Ved sit store personlige mod og sin fortrinlige føring gjorde han her udslaget. I begyndelsen af det følgende år var han med kgl. fuldmagt sendt til Jylland for at registrere Kirstine Munks efterladenskaber og beslaglægge dem. Ved sin tilbagerejse over Femern blev han tillige med feltherren Hans Schack opsnappet af svenskerne der førte dem til Jönkdping hvorfra de udveksledes ved freden 1660. 1661–64 var han amtmand over Dragsholm amt men i maj 1663 udnævntes han til guvernør over Fyn og kommandant i Nyborg. Som belønning for hans forhold ved Nyborg var der lovet ham 5.000 rdl. årlig men i stedet fik han 1664 overdraget Saltø amt på 6 år og på gunstige vilkår. Alligevel kvitterede han allerede n.å. amtet. A. var under opholdet i Frankrig gået over til katolicismen hvilket forhindrede ham i at blive optaget i gehejmerådet hvad Christian V meget havde ønsket. Han var assessor i krigskollegiet lige fra dettes oprettelse 1660 og 1684 fik han rang med gehejmeråder. Med sin første hustru fik han godset Rårup (Kathrinebjerg) ved Kbh. 1661 havde han erhvervet Glorup. Under den skånske krig førte han ikke kommando da han efter den forrige krig havde trukket sig helt tilbage fra militærvæsenet og nærmest var blevet hofembedsmand.