Hans Haagen, 19.12.1754-3.7.1815, politidirektør. Født i Kbh. (Frels.), død sst. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). H. kom fra det bedre borgerskab. Ved hans dåb var der en regimentskvartermester af familien blandt fadderne, en anden slægtning var højesteretsadvokat. Han blev student 1770, cand.jur. 1777, prokurator 1781 og 1788 udnævnt til søkrigsprokurator idet han afkøbte forgængeren embedet mod at betale ham halvdelen af gagen. 1800 efterfulgte han C. M. T. Cold som politimester i Kbh., men mistede embedet da han 1808 var uforsigtig nok til at holde på sin ret overfor de højere myndigheder. H. havde ladet to af sine betjente, der skulle ledsage et par arrestanter til den preussiske chargé d'affaires, følge med helt ind i dennes bolig. Opbragt over krænkelsen klagede udsendingen til udenrigsdepartementet og krævede en undskyldning, men da H. fastholdt at have optrådt korrekt og at det var departementet der var på nakken af ham pådrog han sig Frederik VIs "allerhøjeste Misbilligelse", og efter nytår måtte han søge sin afsked som han bl.a. begrundede med "Ærgelser over Opdigtelser og Usandheder". Den bevilgedes fra udgangen af marts 1809.

Efter H.s afgang udskiltes embedets egentlige dømmende funktioner ved udnævnelsen af en særlig justitiarius i politiretten, og hans efterfølger Rasmus Langeland Bagger beholdt alene de egentlige politiforretninger samt retten til at idømme bøder og ganske korte frihedsstraffe (2–4 dages vand og brød). Da de to funktioner 1813 atter forenedes og Bagger n.å. blev borgmester udnævntes H. påny til leder af politiet, et udtryk for at der ikke var graverende fejl i hans tidligere embedsførelse. At han som den første fik titlen politidirektør skyldes formentlig at han siden 1812 havde været generalauditør i søetaten. Han døde dog kort efter udnævnelsen. – Både Hof- og stadsretten og admiralitets- og komissariatskollegiet gav ham et godt vidnesbyrd for duelighed og retsindighed og nekrologen over ham roser ham for myndig og human optræden under krigsbegivenhederne 1801 og 1807. Hans selvbiografi til ordenskapitlet brændte med Christiansborg 1884. – Justitsråd 1800. Etatsråd 1804.

Familie

Forældre: islandsk købmand og brygger Johannes H. (1720–72, gift 2. gang 1766 med Dorothea Beckmann, 1721–82, gift 1. gang 1744 med kommerceråd Andreas Kellinghusen til Ødemark, død 1759) og Christiane Martine Kjærulf (1733–62). Gift 21.7.1786 i Kbh. (Nic.) med Anne Cathrine Mengs, døbt 5.6.1764 i Kbh. (Frels.), død 25.8.1836 sst. (Helligg.), d. af protokollist, senere administrator ved den danske manufakturhandel Christian Vilhelm M. (ca. 1734–99) og Ane Petersen (ca. 1745–1819).

Udnævnelser

R. 1809.

Ikonografi

.Mal. (Politigården, Kbh.), efter dette en pastel (Fr.borg).

Bibliografi

Oluf Nielsen i Pers.hist. t. I, 1880 297f (= forf.s Kbh.s politimestre og politidirektører, 1881). Marcus Rubin: 1807–14, 1892(reproudg. 1970)618.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig