Hans Hendriksen, Hans Frederik Hendriksen, 6.6.1913-11.4.1989, filolog. Hans Hendriksen blev student 1932 (Østre borgerdydskole) og begyndte straks at studere sammenlignende sprogvidenskab hos professor Holger Pedersen hos hvem han tog magistergraden 1937. I 1940 fik Hans Hendriksen universitetets guldmedalje for sin besvarelse af prisopgaven i sammenlignende sprogvidenskab for 1939 (en fremstilling af teorien om de indoeuropæiske laryngaler med en undersøgelse af det hettitiske sprogs betydning herfor). Forinden havde han været på studieophold i Leipzig (1937–38) og i Paris (1938–39). 1938 blev Hans Hendriksen medarbejder ved den af V. Trenckner begyndte og af Dines Andersen og Helmer Smith videreførte A Critical Pali Dictionary hvis fortsatte udgivelse blev varetaget af en kommission under Det kgl. danske videnskabernes selskab. Efter at Hans Hendriksen 1977 blev optaget i Videnskabernes selskab fik han efter en lang og meget beklagelig afbrydelse atter tilknytning til Paliordbogen for hvilken han havde udført et meget påskønnet arbejde. Men mellem 1938 og 1977 ligger en imponerende videnskabelig karriere som filolog i "klassisk" forstand, båret af et overordentlig omfattende sprogkendskab og en metodisk solid og klar forskningsmoral. 1943–47 var Hans Hendriksen universitetsadjunkt ved Kbh.s univ., blev dr.phil. 1944 og udnævntes 1947 til professor i sanskrit och jämnförande språkforskning ved Uppsala univ.

1.7.1951 efterfulgte Hans Hendriksen – efter kaldelse – Poul Tuxen som professor i indiskøsterlandsk filologi ved Kbh.s univ. Han beklædte professoratet til 1983. Året før var han blevet medlem af Kungliga humanistiska vetenskapssamfundet i Uppsala.

Meget tidligt i Hans Hendriksens studieår blev de indiske sprog hovedsagen, og han har navnlig ved sine studier af middel- og nyindoarisk skabt sig internationalt ry. Men også hans bidrag uden for dette område – skønt få – er af en sjælden kvalitet og lødighed. Det er Untersuchungen über die Bedeutung des Hethitischen für die Laryngaltheorie (Det kgl. danske Vidensk. Selskabs historiskfilologiske Meddelelser XXVIII, 2, 1941), og det er Etymologiien (Indogermanische Forschungen LVI, 1938) og The personal ending of the 2. pi. med.-pass. in Latin (Archiv Orientålni 17, Praha 1949). Men også med arbejder af almen (sprogteoretisk) art og på sanskritområdet ydede Hans Hendriksen bidrag af blivende betydning med The active and the passive (Språkvetensk. Sallskapets i Uppsala forhandlingar 1946–48, 1948), Reflections on phonematic analysis with special regard to a Himachali dialect (Festschrift Kuiper, Haag 1969) og On the meaning of Skr. bhavati (Acta Orientalia XX, 1948).

Overskyggende alt er dog Hans Hendriksens ny sproglig landvinding betegnende, skelsættende undersøgelser af middel- og nyindoarisk: Syntax of the Infinite Verbforms of Pali (disputats) der er den første monografiske behandling af et vigtigt emne, et originalt og suverænt udført arbejde der sammen med A syntactic rule in Päli and Ardhamågadhi (Acta Orientalia XX, 1947) har præget international paliforskning. Og, hvad det nyindoariske angår, A tale in a Himachali dialect (Wiener Zeitschrift für die Kunde Südasiens XVII, 1973), Zigøjnerne og deres sprog (Kgl. hum. vetenskapssamfundet i Uppsala årsbok, 1951), den betydelige, ganske nye etymologier indeholdende anmeldelse af R. L. Turners (Hans Hendriksens lærer i øvrigt) A comparative dictionary of the Indo-Aryan languages, 1962–66; Indexes, 1969; Phonetic analysis, 1971 (Acta Orientalia XXXVII, 1976) The three conjugations in Sinhalese (Bulletin of the School of Oriental and African Studies XIII, London 1949 154–65), Two problems in New Indo-Aryan (BSOAS XX, London 1957 329–33) og Præpositionernes syntaks i det europæiske zigøjnersprog (Festskrift Hammerich, 1952 130–39). Helt afgørende i denne kategori er imidlertid Hans Hendriksens opus magnum Himachali Studies I. Vocabulary; II. Texts; III. Grammar (Det kgl. danske videnskabernes selskabs historiskfilosofiske meddelelser XLII, 1976-86). Disse arbejder bygger på det enestående sprogmateriale Hans Hendriksen indsamlede på sine rejser til Simla og nogle landsbyer nordøst og øst for Simla i Nordindien 1952–53 og 1964, og er blevet betegnet som revolutionerende ved deres materialerigdom og originalitet. Hans Hendriksen var 1951–62 formand for Dansk-indisk forening.

Familie

Hans Hendriksen blev født i Ulsted ved Ålborg.

Forældre: kommitteret Kai H. (1884–1961) og Gerda Raabye (1887–1957). Gift 1943 med Christiane Louise Caspersen, født 4.9.1918, d. af overtelegrafist Aage Carl C. (død 1960) og Nanna Kirstine Frederikke Hansine Larsen.

Udnævnelser

R. 1959. R.1 1970.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1944 143f. Univ.s årbog 1948–53 190–92.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig