Hans Henrik Ahlefeldt

Hans Henrik Ahlefeldt, 1.3.1656-23.3.1720, diplomat, hofmand. Død i Hamburg, begravet i Seester k. Som dreng havde A. 1665 sammen med sin fader og mange af sin slægt været til stede ved indvielsen af Kiels universitet hvor han selv blev immatrikuleret 1670, 1676 studerede han ved univ. i Padova, og 1678–79 var han i Frankrig og Holland, udnævntes ved sin hjemkomst til kammerherre og blev 1682 landråd. Hans diplomatiske karriere indledtes med at han 1683–84 sendtes til Dresden og 1689–91 til London i særlige missioner; først da han 1698 udnævntes til gesandt i Berlin blev hans diplomattjeneste af varighed. Han tilbagekaldtes herfra 1707, blev atter 1710 minister i Haag, men rappelleredes 1714. Både i Preussen og i Nederlandene havde A. virket under vanskelige politiske forhold og opnåede heller ikke større resultater. Som hofmand var han åbenbart heldigere. Hjemvendt fra London blev han i jan. 1692 overkammererer hos kronprins Frederik (IV) og drog i de følgende fem fjerdingår udenlands med sin unge herre, til Venezia, Firenze, Rom og Paris. A. der undervejs havde fået en hemmelig ordre hjemmefra om at "deturnere" prinsen fra den tilbøjelighed han havde fået for en prinsesse af Bayreuth blev nogle år efter også hans ledsager da han 1695 rejste til Mecklenburg for endeligt at fæste sig en brud. A. stod højt i gunst hos Christian V og hans efterfølger og fik tildelt store udmærkelser. Efter rappellen fra Haag trak han sig tilbage til Holsten, fik 1716 sæde i overamtsretten og boede dels i Hamburg, dels på Seestermuhe som han havde købt ca. 1684. Sit fædrene gods Deutsch-Nienhof afhændede han 1695. Han var en human og virksom godsejer der 1705 afskaffede hoveritjenesten efter overenskomst med bønderne og drev sin ejendom i vejret ved anlæg og foretagender af forskellig art. – Etatsråd 1685. Gehejmeråd 1695.