Hans Hensen

Hans Hensen, 18.6.1786-20.11.1846, døvstummelærer. Født i Bünge, Gottorp amt, død i Slesvig, begravet sst. H. var den yngste af tretten søskende, og da han viste gode evner satte forældrene ham 1801 i Slesvig domskole hvorfra han 1806 dimitteredes til universitetet i Kiel. Her lagde han sig efter retsvidenskaben og var en ivrig tilhører af A. W. Cramer og D. H. Hegewisch. 1807 forstyrredes hans studier af krigen; som kaptajn og næstkommanderende trådte han ind i studenterkorpset, og da hans far kort efter døde forlod han universitetet og tog 1809 juridisk embedseksamen i Slesvig. Under universitetslivet havde han stiftet bekendtskab med sin senere svigerfar, den ansete døvstummelærer professor Pfingsten der 1799 havde oprettet et privat døvstummeinstitut i Kiel, og blev hans senere medarbejder. 1810 flyttedes instituttet, der nu fik prædikatet "kongeligt", til Slesvig, og samtidig udnævntes H. til medbestyrer. Fra 1826 da Pfingsten trak sig tilbage var han enebestyrer. Ved ihærdigt arbejde lykkedes det ham at gøre instituttet til en mønsteranstalt. Han skrev lærebøger, uddannede dygtige lærere og understøttet af kong Frederik VI og den Valentinske stiftelse indførte han erhvervsundervisning. Der indrettedes trykkeri, et væveri, drejer-, snedker- og skomagerværksteder, en kvindelig håndgerningsskole m. m. Overhovedet er H.s navn knyttet til en række sociale foretagender i den trange tid efter freden 1814, og selv i sine senere år førte han retssager for fattigfolk. 1830 blev han økonomisk direktør for den slesvigske dåreanstalt. 1846 blev han stænderdeputeret. – Etatsråd 1837.