Hans Holsten, 17.11.1758-13.4.1849, baron, søofficer. Født på Grøndal ved Kbh. (Frbg.), død i Kbh., begravet sst. (Holmens). H. blev kadet 1770, sekondløjtnant 1780, premierløjtnant 1789, kaptajnløjtnant 1796, kaptajn 1801, kommandørkaptajn 1810, kommandør 1815, kontreadmiral 1828, viceadmiral 1834 og admiral 1835. – Straks efter sin udnævnelse til officer var han udkommanderet med orlogsskibet Wagrien til Ostindien. Ved sin hjemkomst i okt. 1782 fik han permission i halvandet år for at studere sprog og andre nyttige videnskaber i Kiel (1782) og Leipzig (1783). Efter forskellige udkommandoer med kadetskibet og i eskadre var han 1798–1800 chef for briggen Nidelven i eskadren i Middelhavet under kampene med barbareskerne hvor han hovedsagelig anvendtes til konvojering. Efter hjemkomsten herfra var han 1801 chef for letfregatten Elven i slaget på Reden hvor han, da skibet var så medtaget at det ikke kunne slås mere, kappede sine ankertove og bjergede fregatten ind på Reden. Efter forskellige udkommandoer blev han ved englændernes overfald på Kbh. i aug.1807 næstkommanderende ved Kbh.s sødefension og deltog i de forskellige kanonbådskampe indtil kapitulationen. S.å. blev han medlem af konstruktionskommissionen. I foråret 1808 sendtes H. og kaptajn S. U. Rosenvinge til Vliessingen med danske besætninger til to franske linjeskibe der af Napoleon var stillet til rådighed for at anvendes i danske farvande. Det har måske aldrig været Napoleons mening at opfylde sit løfte om at sende skibene til Danmark, og foreløbig lod det sig nu ikke gøre da en overlegen engelsk flåde blokerede Schelden. Rosenvinge blev chef for Pultusk, H. for Dantzich, og skibene indordnedes i den franske eskadre og efter franske reglementer. Dette gav straks anledning til en masse klager. Da de franske myndigheder i begyndelsen ikke tog hensyn til klagerne måtte cheferne søge hjælp hos admiralitetskollegiet, og efterhånden blev de fleste af manglerne afhjulpne. Men da der 28.1.1809 fra det franske marineministerium kom ordre om at alle de danske officerer, kadetter, underofficerer og menige fra de to linjeskibe skulle afgå til Brest for at fordeles på skibene i den franske Atlanterhavsflåde nedlagde de to chefer protest og nægtede at adlyde denne ordre der var i strid med deres instruks. De blev derefter straks afsat og arresteret i Antwerpens kastel. Efter seks ugers forløb flyttedes de som arrestanter til Rendsborg, og efter en måneds forløb blev de løsladt og sagen mod dem hævet. Kongen viste dem begge at han var meget tilfreds med deres optræden. H. fik nu ordre til at overtage kommandoen over kanonchalupperne på hertugdømmernes vestkyst og blev n.å. chef for den glückstadtske ekvipage og højestkommanderende søofficer i hertugdømmerne. Efter krigens afslutning 1814 blev H. 3. militære deputerede i admiralitetskollegiet, 1825 2. militære deputerede og s.å. chef for 2. division til 1829. Han var i disse år medlem af forskellige kommissioner, blandt andre om lodsvæsenets ordning og formand i direktionen for søetatens hospital. 1833 blev han I. deputerede i admiralitetet og dermed den egentlige leder af marinens anliggender, indtil han 1.4.1848 ved marineministeriets oprettelse og admiralitetskollegiets ophævelse fratrådte, men vedblev at stå i nummer som admiral. På det tidspunkt var den 90-årige olding svækket af alderdom, og det var synd mod ham at han ikke var afgået tidligere da man over hans virksomhed i de senere år let kom til at glemme at han i mange år havde været en fortrinlig, aktiv og pligtopfyldende officer. Fra 1825 var H. besidder af baroniet Holstenshus. – Kammerjunker 1781. Kammerherre 1808.

Familie

Forældre: amtmand, senere kammerherre, baron Adam Christopher H. (1717–1801) og Adelheid Benedicte Rantzau (1731–94). -17.11.1790 i Kbh. (Holmens) med Regitze Sophie Kaas, født 5.1.1769 i Kbh. (Holmens), død 3.9.1841 sst. (Holmens), d. af kommandørkaptajn, senere admiral Frederik Christian -K. (1727–1804) og Sophie Elisabeth Charisius (1743–69).

Udnævnelser

R. 1810. DM. 1812. K. 1826. S.K. 1836. R.E. 1839.

Ikonografi

Afbildet 1848 på litograferet mindeblad for 1801, samme type i to træsnit 1873, det ene af H. P. Hansen. Tegn. i samme type (Kgl.bibl.). Min. af C. Hornemann, 1830 (Langesø), pastel af samme (Holstenshuus). Litografi af N. B. Krossing og af E. Bærentzen, 1840. Buste af Thorvaldsen, 1840 (Thorvaldsens mus.). Mal. af J. V. Gertner (Langesø).

Bibliografi

Steen Bille: Det danske flag i Middelhavet, 1840 (særtryk af Archiv for søvæsenet VI–XII). H. G. Garde i Hist.t. 3.r.V, 1866–67 165–216. O. Lütken: De danske på Schelden 1809–13, 1888. C. F. Wandel: Søkrigen i de dansknorske farvande 1807–14, 1915. O. Bergersen: Nøytralitet og krig I, Oslo 1966.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig