Hans Knudsen (historiker)

Hans Knudsen, 10.11.1801-20.5.1851, historiker. Født i Assens, død i Kbh. (Holmens), begravet sst. (Holmens). K. blev student fra Odense 1820 og begyndte at studere jura. Han tog livlig del i studenterlivet, kom efterhånden ind på historien og afsluttede aldrig studiet. Fra 1833 var K. medarbejder ved Videnskabernes selskabs publikation Regesta diplomatica historiæ Danicæ, udgav med støtte fra selskabet Danmark i Middelalderen, 1834, første hæfte af et planlagt større historisk-topografisk arbejde. 1835 ansattes han som kopist ved gehejmearkivet, udnævntes 1845 til registrator og havde 1848 forhåbninger om efter systemskiftet at blive gehejmearkivar, men til denne post blev C. F. Wegener foretrukket. Som arkivmand udmærkede K. sig ved nøjagtighed og stort kendskab til samlingerne, og han var besøgende og yngre forskere en værdifuld vejleder. Sygdom og økonomiske vanskeligheder hæmmede hans produktionsevne, og hans tidlige død blev opfattet som et stort tab for arkivet og den historiske forskning. Et af K.s bedste arbejder var monografien Joachim Rønnow, 1840, og for gehejme-arkivet forberedte han en udgave af kilder til Chr. Is tid der udsendtes som Diplomatarium Chrisiierni Primi, 1856, og som ved siden af K.s navn mindre berettiget bærer Wegeners. Denne udgave foregriber med sin nøjagtighed og grundighed de krav om standard i kildeudgaver som en senere generation skulle rejse. I Annaler for nordisk Oldkyndighed, Antislesvigholsteenske Fragmenter, Danske Magazin og Kirkehistoriske Samlinger publicerede K. en række tekster, vigtigst den første udgave af krøniken om gråbrødrenes fordrivelse (Kirkehist. Samlinger I, 1851). K. blev medlem af Kgl. danske selskab for fædrelandets historie 1849.